Vores sexliv er næsten ikke-eksisterende

Hej Suh.
Jeg er en kvinde på 39, gift med en super dejlig mand, og vi har tre børn sammen.
Mit problem er, at vores sexliv er næsten ikke-eksisterende, da jeg meget sjældent har lyst. Tidligere var det ikke et problem. Min mand er tålmodig og presser mig ikke, men det er frustrerende for mig selv, for jeg savner et eller andet sted den tæthed og intimitet, som sex kan give.
Jeg er klar over, at en travl hverdag med to fuldtidsjob og tre børn kan tære på kræfterne og dermed også på lysten til sex. Det er også helt OK, at det er væk i en periode, men min bekymring er, om det går helt i stå. Hvad kan jeg/vi gøre?
P.s. Kan det evt. være noget hormonelt, som jeg kan få medicinsk hjælp til?
Venlig hilsen K.

Kære K.
Manglende sex-lyst kan absolut skyldes hormonelle forandringer, men om det er det, det handler om i dit tilfælde, ved jeg for lidt om. Jeg vil anbefale dig at snakke med din læge om det, lægen kan også hjælpe dig med recept på medicin, hvis det skulle blive aktuelt.
I første omgang vil jeg dog anbefale dig/jer at prøve at arbejde lidt med det selv.
For det første, så er det – som du selv er inde på – ikke så usædvanligt, at energi og opmærksomhed i perioder af vores liv flytter sig. I din situation er det naturligt, at dit primære fokus i øjeblikket er på familielivet, børneopdragelse og arbejde/karriere.
Energi kan ikke bruges to gange, så hvad der går til det ene, mangler i forhold til noget andet, og træthed og stress er kendte faktorer i forhold til manglende sexlyst. Samtidig mangler det overskud, der skal til for at kunne tænke sammenhængende tanker om, hvem du er, ikke kun som mor og arbejdstager, men også som individ og kvinde. Prøv individuelt og sammen at gennemgå jeres ugeskema og se, om der er et eller flere områder, hvor I kan skrue lidt ned for blusset og dermed frigøre lidt energi.
Udover det rent praktiske i at skrue ned for nogle aktiviteter eller standarder i hjemmet kan det også være, at du og din mand skal prioritere mere tid sammen alene. Som er ”uden børn”.
Mange forældre har det svært med at indføre kærestedage, fordi de oplever, at de ”svigter” børnene. Men det er en rigtig frugtbar investering at få passet sine børn i en eller to dage og bruge tid på at være kærester igen, da det kan give forholdet og også samarbejdet et tiltrængt boost. Desuden gør vi virkelig vores børn en bjørnetjeneste, hvis vi i iver efter at tilgodese samvær med dem glider fra hinanden som mand og kone og derfor ender med at have et ligegyldigt forhold til hinanden, eller måske endda ender med at blive skilt.
Du skriver, at du savner intimiteten ved sex. Det er et godt sted at starte. Måske har du ikke lyst eller overskud til den helt store tur i kanen, men prøv at aftale med din mand, at I kan opsøge intimitet og fysisk nærhed i mindre doser, fordi det (bogstaveligt talt) vil bringe jer tættere sammen. Dermed opbygges noget af det, som I måske har glemt at få holdt ved lige, og motivationen til at tilgodese den del af jeres relation vil formentlig vokse. Det kan være noget så enkelt som blot at ligge og putte i bare 10 minutter hver aften, inden I lægger jer til at sove.
Det er klart, at jo ældre jeres børn bliver, jo mere ”voksen-tid” frigives der. I takt med dette opstår der af sig selv flere muligheder for at være kærester og lave kæreste-ting sammen. Men lad være med at bruge det som en sovepude.
At være hinandens kærester, allermest fortrolige, at være sårbare og nøgne med hinanden – det er en kunst, som skal holdes ved lige. Hvis man underprioriterer det i et årti eller mere, kan man risikere, at man kun meget vanskeligt eller slet ikke kan finde ud af det igen.
Hilsen Suh} else {