På bryllups-rejse på 13. år i Nepal

Peter N. Andersen ses her på ”verdens tag” i Nepal med udsigt over millionbyen Kathmandu.
Peter N. Andersen ses her på ”verdens tag” i Nepal med udsigt over millionbyen Kathmandu.

Kort efter jordskælvet i Nepal sidste år besøgte Peter N. Andersen missionæren Brian Williams fra The Agape Mission International. Her fortæller han den fantastiske historie.

”Teknisk set er vi stadig på bryllupsrejse”, fortæller en glad Brian Williams, 44 år, som for 13 år siden tog på bryllupsrejse med Ruth til Kathmandu i Nepal. Og de fik også en særlig kærlighed for Nepal.

”I Indien havde jeg etableret projekter for udsatte børn og kvinder før vores bryllupsrejse. Ledelsen af disse projekter blev overdraget til min næstkommanderende, hvorved jeg havde mulighed for at etablere tilsvarende projekter i Nepal.”

I Kathmandu har pastor Brian Williams’ organisation TAMI fokus på to områder:
”Børn og kvinder er særligt udsatte grupper, når de ”falder ud” af den gode familie. I et land som Nepal ender begge grupper ofte på gaden, fordi vi ikke har en regering, der tager sig af dem. Særligt kvinderne er udsatte på gaden.”

Baby tiggede på gaden

”For 2 uger siden stødte vi på en mor med 7 børn, der levede på gaden. Den yngste af børnene, Hannah på 1½ år, var syg. Vi tog dem med hjem og sørgede for lægehjælp til den syge pige, som i dag er rask.
Familiens historie er, at faren forsøgte at sætte ild til dem. Familien havde mistet alt ved jordskælvene i foråret, og faren kunne ikke længere overskue dagligdagen. I dag bor moren og de 3 børn hos os i Childrens House og de andre børn har fået husly hos en anden menighed”.

Teknisk set er jeg stadig på bryllupsrejse, siger Brian Williams.
Teknisk set er jeg stadig på bryllupsrejse, siger Brian Williams.
Jordskælvene: Børnene troede, at Jesus kom

Med de to store jordskælv i foråret 2015 blev meget ændret i Nepal. Mange huse og veje blev beskadigede. Alle nepalesere ved præcist, hvor de var på dette tidspunkt. Tami’s fire huse blev mirakuløst ikke ramt. Første jordskælv skete lørdag formiddag den 25. april. Som ugens syvende dag er det også dagen for de kristnes gudstjenester.

I Childrens House kommer i hverdagene børn i alderen 4-15 år for at modtage basal undervisning i engelsk og matematik.
”I Childrens House holdt de søndagsskole denne formiddag. Ruth (Williams kone) fortalte om Jesu genkomst, da jordskælvet skete – og børnene troede, at nu kom Jesus! Nabohuset væltede ind mod vores hus, og det regnede ned med mursten. Husene på to af siderne faldt fuldstændig sammen. På taget havde vi en vandbeholder med 20.000 liter vand, der væltede ned, og alt blev vådt. Vi tror virkelig, Gud passede på vores hus og søndagsskole, der foregik i stueetagen.”

Brian var denne lørdag fungerende præst i en kirke i Kathmandu og havde 3 gudstjenester. Før første gudstjeneste følte Brian, at Gud spurgte ham: ”Hvad vil du sige, hvis det er sidste prædiken, du holder?”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Jeg prædikede og svedte som aldrig før denne dag. Før anden gudstjenester startede, kom der en og spurgte, om han måtte filme næste prædiken.

Efter jeg var igennem halvdelen af min prædiken, kom jordskælvet. Kirkerummet var på første sal, og Gud sagde til mig: Åben munden og råb: No run – but pray. Kun kirkebygningen blev stående, og nabobygningen faldt mod kirken. Kun bygningens balkon gjorde, at der var afstand. Og min ven filmede det hele.”

Brian fortæller om en af hans præstevenner, der fredag nat før jordskælvet havde en drøm. Vennen døde under jordskælvet.
”Han drømte om, at der kom frugt ned fra himlen, som han spiste af. Præstens kone var også med i drømmen, men spiste ikke af frugten og overlevede,” fortæller Brian Williams, og tilføjer, at ”meningen med drømmen var, at tiden for præsten var kommet, til at stoppe med at spise de jordiske frugter. It’s time to die – it will be blessed (det er tid til at dø og det vil blive velsignet).”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Skole i slumkvarteret

Midt i et af Kathmandus 66 slumkvartere ligger Tara School, der er eneste skole for slumkvarterets børn.
”Fra kl. 7-10 samler vi ca. 25 børn, og igen fra kl. 16-18 samler vi 15 børn til basisundervisning i hygiejne, engelsk og matematik. Hovedparten af slumkvarterets 100 familier lever af tiggeri og kommer oprindeligt fra Indien.

Daglig bøn i bedehus

Ikke langt fra Children Centeret er lejet en fire etagers bygning, hvor der hver dag er bøn fra kl. 13. Huset kan bruges af grupper og enkeltpersoner, og der er mulighed for at lave mad på hver etage. Fra tagterrassen er der den skønneste udsigt udover Katmandu-dalen.

”Vores nyeste tiltag er etablering af et Praying Center (bede-center), hvor målgruppen er 150 præster fra hele Nepal. Vi vil lære dem at arbejde med udsatte kvinder og børn i menigheden og dermed få fokus på denne gruppe. Det er ikke kun et arbejde for specialister! I Jacobsbrevet 1.27 står: ”En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse (Children at Risk) og enker (Women in Risk) i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.”

I Nepal er det ikke normalt at arbejde med denne gruppe. Dør manden eller forsvinder han, er der ikke nogen til at tage sig af konen og børnene. Vi udfordrer præsten til at gøre noget særligt for dem.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nepal har ifølge Brian Williams en kedelig verdensrekord i solgte børn og piger, målt per indbygger. Salget sker til Indien, Mellemøsten, men også fra landsbyerne til Kathmandu.

”Vi har også præster, der er blevet gift med kvinder, vi har hjulpet i vores arbejde. Præsterne har ikke problemer med, at kvinderne kommer fra lavere kaster. De har brugt centeret som mål for bryllupsrejsen. Indtil nu har 30 kirker brugt centeret, hvor de har været fra en til syv dage,” fortæller Brian Williams og inviterer samtidig danskere på korte ophold i Katmandu til at bruge huset.

Menigheden fra Hindi

Bjergbyen Hindi ligger i Himalaya nær grænsen til Tibet i 3.500 meters højde. Eller rettere sagt – der lå en bjergby, med fire tusind indbyggere! Epicenteret for jordskælvet den 25. april 2015 var meget tæt på byen, og alt blev ødelagt. 150 indbyggere døde, og hele området er i dag blevet ryddet – og regeringen har lukket hele området. Der er dybe kratere, og risikoen for jordskred er konstant tilstede.

I byen Hindi var der mere end femhundrede kristne fordelt på flere menigheder. Pastor Indra Shrestha ledede en af menighederne, Hindi Assembly of Churhes, som Brian Williams har besøgt jævnligt gennem 10 år. Efter jordskælvet flygtede menighedens 28 familier, der svarer til cirka 200 medlemmer, til et regeringsområde i Kathmandhu-dalen, hvor de fik lov at være en måned.

”Vi har lejet et stykke land for to år, hvor vi har bygget blikskure”, fortæller Natan Shrestha, der af menigheden er blevet udpeget til projektleder. Natan har tidligere arbejdet på kontor i Hindi, hvilket gør, at han har administrative erfaringer.
”Vi holder sammen i menigheden og deler alt. Vi har mistet alt ved jordskælvet og prøver nu sammen at komme videre. Vores samlede budget er på 70.000 USD (470.000 kr.), som vi har samlet ind hos vore familier (både i og udenfor Nepal) og andre menigheder. Brian Williams har hjulpet os med leje af land og med etablering af vores nye by.”
”Vi er klar over, at der ved jordskælvet er samlet penge ind i Vesten, men vi har ikke set noget til pengene. Vi har heller ikke fået hjælp fra regeringen,” fortæller Natan Shresha.

Brian William fortæller, at han ikke har oplevet, at de jordskælvsramte har fået hjælp fra regering eller NGO’ere. Efter hans opfattelse er pengene fra Vesten primært brugt på udbedring af skader eller genopførelse af regeringsbygninger og andre regeringsprojekter.

”Vi er i gang med tre projekter, som vi kan tjene penge ved. Det første er etablering af en kyllingefarm til 2.500 hvide kyllinger, som er et meget rentabelt projekt, hvor vi kan tjene penge. På 45 dage kan vi fede kyllingerne op til at veje 3 kg, hvorefter vi sælger dem levende for 200 Rupies. Vi kan tjene 100 Rs per styk svarende til 7 kr. Vi har stor erfaring fra vores hjemegn med kyllingefarme”, oplyser Natan Shresha og tilføjer, at næste forretningsprojekt bliver etablering af et lille snedkeri, hvor de kan lave møbler.

”Vi har ingen planer, når den to årige lejeperiode for vores land udløber – det overlader vi til Gud”, siger Natahn Shresha, der er hjulpet til tro på Gud af Brian Williams.

Invitation til volontører

Brian Williams fortæller om de mange volontører, der igennem tiden har hjulpet med forskellige projekter. Volontørerne kommer fra hele verden og har meget forskellig baggrund.

”Vi kan bruge alle kompetencer i vores arbejde, og vi har plads til volontørerne i Bethesda Bishram. Der har været unge volontører med gymnasie-baggrund, og modne ægtepar med forskellig joberfaring bag sig – og mange andre midt imellem.”
”I Bethesda Bishram bor vore volontører og medarbejdere. Vi har i øjeblikket fem fra DTC India og flere fra USA og England. Formålet med huset er ”live and learn”, så de bliver udrustede til arbejdet i slum og vore centre”, fortæller Brian Williams.

Men hvordan kan man karakterisere livet i Nepal og de mennesker, der lever der?
”De tre F’er kendetegner en nepaleser: Friendship (god til venskaber), Food (elsker at lave mad og give det væk) og Fashion (de elsker modetøj og at se godt ud)”, fortæller Brian Williams og tilføjer, at: ”Fleksibilitet er vigtig i Nepal! Sommetider mangler vi benzin eller løg, og andre gange forsvinder elektriciteten osv.”

Bryllupsrejsen…

”Vi fortsætter vores bryllupsrejse i mange år endnu i Kathmandu, fordi vi er overbevist om at Gud ønsker os her. Gud har givet os fire børn (heraf to adopterede gadebørn), og dem ønsker vi at være sammen med her,” fortæller Brian Williams.
Adressen på internettet til Tamis arbejde i Nepal er: www.tamiasia.org.