Snegle og solsikker

Vi havde gemt kerner fra sidste sommers smukke solsikker og da de var lagt til spiring inden døre i det tidlige forår, gik det hurtigt med at fremelske 12 planter, der kunne plantes ud, når frosten var gået af jorden. Alt var såre godt, men efter få dage var der store huller i bladene, når vi kom ud om morgenen. Synderne var små snegle, der uforknyt åd sig fede i det, vi havde glædet os til at se vokse op til flotte solsikker.
Pludselig forstod vi bedre profeten Jonas. Han blev meget forbitret og vred, står der i Bibelen, da han så en olieplante blive gnavet ned for så at visne i løbet af ingen tid.
Vi prøvede at fange sneglene og bære dem væk om aftenen, men kampen var ulige. Vi bad også Gud passe på vore planter og desuden fik vi det gode råd at strø lidt salt til snegleforbryderne om aftenen, da vi ikke ville strø rigtig gift.
Nu ser det ud til, at i hvert fald seks-syv af solsikkerne vil overleve, selv om sneglene i nattens mørke stadig prøver at fylde sig med de gode grønne blade.
Og hvad kan vi så lære af det?
Jo, Gud har skabt alt på bedste vis til at udfolde sig og blomstre, men så kommer der mange gange disse angreb, der stjæler, slagter og ødelægger. Masser af mennesker i verden har ikke så gode kår som os og kan ikke blive til det, de var bestemt til – det tænker vi nok ikke tilstrækkeligt på. Men vor egen lille verden med små planter bekymrer os.
Vi har i hvert fald fået noget at tænke på med proportionerne i verden.