– Jesus var stilheden midt i kaos

Laurel Daigle leder jævnligt lovsangen i sin lokale (mega)kirke i North Point Community Church i Alpharetta, Georgia i USA.
Laurel Daigle leder jævnligt lovsangen i sin lokale (mega)kirke i North Point Community Church i Alpharetta, Georgia i USA.

Prisvindende Laurel Daigle håber, at hendes nye jazzede jule-album kan være med til at bryde den usynlige ”mur”, der nogle gange kan syntes at være mellem den kristne- og mainstreammusikscenen. Hun håber, at Guds fred vil skinne igennem musikken og forbi julens overfladiske kommercialisering.

– Jeg ville bare ikke lave sådan noget ”corny christmas”. Det er blevet gjort for meget. Jeg ville ikke lave et jule-album, som ikke var autentisk for mig, bare for at få nogle penge ud af det, griner Laurel Daigle. Men hun lavede altså alligevel et julealbum i sidste ende.

25-årige Laurel Daigle har de seneste år opnået stor popularitet. Først med sit album fra 2015 ’How can it be’, som både gjorde hende til ’Årets nye kunstner’, ’Pop/Contemporary Song of the Year’ og med titelnummeret også vandt ’Årets sang’ til Dove Awards. Priserne er ikke stoppet med at regne ned over hende i indeværende år, hvor hun blandt andet har vunder ’Årets sangskriver’ og ’Årets kunstner’.

Derfor har mange set frem til hendes nye julealbum, som blev anmeldt i sidste udgave af Udfordringen. Daigle har forsøgt at lave et julealbum, som både er en smule anderledes end de typiske julealbums, men som også er sådan, at både kristne og ikke-kristne skulle kunne få noget ud af det:
– Bare for at få noget andet ind i vores årer – noget der er lidt anderledes, end det vi plejer at høre, men det er stadig meget tilgængeligt, fordi det er julemusik og der derfor naturligvis er kristne sange på det, siger Daigle til CCM Magazine og fortsætter:
– Mit ønske var, at når man så på hele albummet, så ville de (kristne numre red.) være dem, som virkelig skinnede igennem.

En blanding af verden og det kristne

Laurel Daigle siger, at hun ønskede at skabe et album, som ikke-kristne også ville have lyst til at høre.
– For det har sådan en rig, jazzet lyd. Det er måske lidt ”rootsy”, men det har både julens forunderlighed og julens perspektiv set fra et kristent synspunkt. Målet var at lave lidt af et miks, forklarer hun og taler om den mur, som der nogle gange kan syntes at være mellem kristne musikere og mainstream musikscenen.

Hun understreger dog, at det ikke er for at gå på kompromis med sine værdier at hun ønsker at nedbryde ”muren”:
– Jeg ønsker, at denne ”mur” skal forsvinde. Ikke på den måde, at vi ”bliver af verden”, men at vi stopper med at se på det (mainstream-scenen red.) som utilnærmeligt.
Med vores forsøg på at lave dette album har vi prøvet at få denne mur fjernet.

Spontan jazz

Daigle beskriver, hvordan alle musikerne fik frie tøjler til at udtrykke sig frit og kreativt.
– Det er sådan, at jazz skal fungere. Hvert instrument skal ”tale med” de andre instrumenter i hele sangen.

Da Paul Mabury (producer) wille komponere, kunne han ikke gøre det, for hvis han komponerede noget til saxofonen, så ville basunen ikke fungere, fordi saxofonen svarede på en detalje, som basunen lavede – så alt er faktisk stort set indspillet på én gang fra start til slut.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Fred og ægte kunst

Daigle ønsker, at dette album kan bringe Guds særlige fred ind i menneskers liv. At vi må kunne finde glæden og kreativiteten på trods af julens voldsomme kommercialisering:
– Da Jesus kom, så kom han for at bringe fred til jorden, velvilje til mennesket. Han var stilheden midt i kaos. Han var den, der kom og sagde: ”Jeg ser alle ting og kender alle ting, men jeg kommer som et barn, for det er uskyldigt, og det er stille og det er blidt, siger hun.

– For mennesker, som måske aldrig har oplevet denne følelse, denne fred, som kun hans nærvær kan bringe… så håber vi, at det er, hvad musikken fører med sig, siger hun og forklarer hvorfor hun i begyndelsen ikke ønskede, at lave et typisk julealbum, som så mange andre:
– Jeg vil bare gerne lave kunst, som er ægte og som rent faktisk kommer fra en dybde. Ikke for at skabe noget, som giver gode salgstal. Jeg vil gerne vide, at når dagen er gået, så har jeg været med til at så noget i den næste generation af kunstnere og i mennesker, som ønsker, at opleve livet igennem en kreativ linse. At jeg har sat et aftryk på andre, som virkeligt sætter pris på det fremragende ved kunst.