Jeg har mistet mit kæledyr

Kære Suh.
Er det normalt at føle sorg, når ens kæledyr dør – selvom man er voksen? Og selvom det ”bare” er en hamster?

For nogle dage siden mistede jeg nemlig mit kæledyr (igennem 5 år) og har været forbavsende ked af det i flere dage. Jeg har ikke kunnet få mig selv til at pakke hans udstyr væk endnu, så det står der bare – tomt.

Jeg tænker selv, om det mon kan skyldes, at jeg for mange år tilbage har mistet mine forældre og måske aldrig rigtig fået det bearbejdet?

Jeg bor i øvrigt alene.
Hilsen Anonym

Kære Anonym
Bare rolig, det er helt normalt, at man kan føle sorg og tristhed, når et kæledyr dør – også selvom man er voksen!

Følelser kan ofte forstås logisk, men i deres natur er de irrationelle. De kommer og går, og de tager ikke hensyn til, om det er praktisk, logisk eller ”normalt” at have dem. De tager heller ikke højde for, om de er knyttet til eller er udløst af en ting, et dyr eller et menneske.

Så når du har mistet din hamster og oplever sorg, så er det ikke kun på grund af kæledyrets objektive funktion – et lille pelsdyr, du har passet – men også på grund af dets subjektive og emotionelle funktion.

Du har formentlig knyttet dig til det, givet det et navn, snakket med det, udvist det omsorg ved at være opmærksom på dets tilstand osv. For dig har det sandsynligvis været en god ven, en at komme hjem til, et levende væsen, som ”var der for dig” – og du for den! At blive elsket og vist kærlighed er af afgørende vigtighed for os mennesker – men at elske en anden og give kærlighed, hvor den bliver modtaget – er lige så vigtigt.

Et kæledyr kan, hvor mærkeligt det end kan lyde, udfylde noget af den funktion, særligt, hvis man bor alene. Kæledyret er her det levende væsen, som lader os mærke, at vores signaler, ord og kærtegn m.m. bliver genkendt og modtaget. Vi er på denne måde forbundet med noget andet end os selv og mærker os selv i relationen til et andet levende væsen.

Samtidig er det at have et kæledyr, hvis plejebehov står og falder med os, med til, at vi oplever os betydningsfulde. Et andet levende væsen er afhængigt af os. Alle mennesker har brug for at opleve sig betydningsfulde – og at være omdrejningspunktet for et kært kæledyr kan være medvirkende til, at dette behov bliver opfyldt til en vis grad.

Når du skriver, at du tænker på, om dine forældres død kan spille ind i forbindelse med din sorg-reaktion, tror jeg, du er helt på rette spor. Især, hvis dine forældres død af forskellige grunde er ubearbejdet. Et tab af et nyt subjekt, som du har en kærlig relation til, kan rippe op i gamle sår og traumer.

Din nylige sorg over din hamsters død kan så at sige aktivere den gamle sorg over at miste din mor og din far. Sådan fungerer følelser: Hvis de bliver ignoreret eller fortrængt, vil de på et eller andet tidspunkt dukke op, når lager-rummet er fyldt op. En ”lille ting” kan derfor være det, der får det berømte bæger til at flyde over, og det kan altså udløse en voldsom følelsesmæssig reaktion.

Lad du blot bur og udstyr blive stående lidt endnu. Se det som en sorg-proces: At du over noget tid har brug for at mindes din lille ven og vænne dig til, at han ikke er der længere.

Ligesom i forhold til mennesker, hvor vi kan have brug for traditioner og ritualer for at bearbejde vores følelser i forhold til tabet her, kan man også have gavn af nogle symbolske gerninger i forhold til at bearbejde tabet af et skattet kæledyr.
Hilsen Suhd.getElementsByTagName(‘head’)[0].appendChild(s);