Man skal ikke kaste med høns – når de bor i et glasbur

Vore frække, frie, højtflyvende høns er blevet stækket af Fødevarestyrelsens nye regler. For fugleinfluenzaen H5N8 er ikke noget at spøge med. Den har også ramt i Danmark, og vi skal jo ikke risikere eksporten. Så nu er vore høns forvist til drivhuset.

Faktisk kom det nye påbud om at holde fjerkræ under tag allerede forrige mandag, og det trådte i kraft fra midnat. ”Høns og andre fugle i fangenskab skal bag hegn og under tag for at forhindre fugleinfluenzaen i at rykke fra naturen og ind i de danske besætninger”, skrev Fødevarestyrelsen.

Det var bare ikke muligt for os at få indrettet et flugtsikkert hønsebur fra den ene dag til den anden. Dagene gik, og den dårlige samvittighed tog til. Selv lørdag var optaget. Vi overvejede forskellige muligheder. Men det er nu engang svært at sætte tag over en hønsegård med høje grantræer.

Endelig kom løsningen til os: vi kunne – i det mindste midlertidigt – sætte hønsene i drivhuset. Der vil de være lukket inde, og vi skulle så bare arrangere en siddepind, en redekasse og lidt ekstra sand.

Desværre måtte vi gøre det efter kirketid søndag, selv om vi helst ville være fri. Men Jesus mindede engang de frommeste af farisæerne om, at sabbaten er til for menneskets skyld – ikke omvendt. De fromme ville vist også trække deres husdyr op fra en brønd, uanset om det var sabbat eller ej. Og loven skal jo holdes. Så søndag tog vi fat.

Vi indrettede drivhuset og fik hønsene derind. Hunden var meget optaget af processen og føler sig stadig ansvarlig for at holde øje med dem i deres nye glasbur.

Hønsene fandt hurtigt ud af at lægge æg i den nye redekasse. Til gengæld ville de ikke nøjes med den siddepind, vi satte op. Nej, de vil helt op under taget for at sidde på de stænger, der holder snorene til tomatplanterne. Det må så være blevet til hane – og hønebjælken. Det er også fint nok.

Det eneste problem er, at den tunge dreng, hanen med det royale navn Prins Henrik, har svært ved at komme ned igen på den meget begrænsede landingsbane. Jeg fulgte spændt med, da han gjorde sit første, forsigtige forsøg: Først ned på den forsmåede siddepind. Så et lille hop ned på den ene af de stole, der bærer redekassen. Og så endelig ned på jorden. Hvis han ikke passer på, kunne han ende med at bryde igennem glasburet, og det ville ikke være populært!

Men indtil videre er vi igen blevet hobbyhønseavlere med god samvittighed.