Den store gevinst

Nogle mennesker er bare for heldige. De vinder biler, computere eller drømmerejser på stribe. Vi andre må tage til takke med glæden ved at „det kunne være gået meget værre“.Sådan var det for et par uger siden, hvor jeg fik en slem overraskelse: Min kone var blevet inviteret til selskab. Det er nu ikke sådan, at jeg nægter min kone at gå i byen alene, men til tider kan det være belastende. Ja, endog økonomisk belastende. Især når invitationen er til et Tupperware-party.
Misforstå mig ikke. Jeg jo ikke imod plastik, jeg er heller ikke imod solide husholdningsprodukter med livsgaranti. Min kritik drejer sig ene og alene om følgende tre punkter:
1) Anvendeligheden. Det dejlige ved plastik er, at alt kan laves i det materiale. Men fordi man kan, behøver det vel ikke betyde, at man skal? Her i juni kører Tupperware f. eks. en kampagne for deres nye to-etages ægge-serveringsbakke. Nu er jeg ikke modstander af æg, men hvorfor skal man betale penge for en dims, som man måske kun vil anvende en til to gange om året?
2) Mængden. Hvorfor skal vi, når vi nu allerede har fyldt de tre første skabe med plastikdimser, købe endnu et vidunder? Det vil jo alligevel være nødt til at stå fremme på køkkenbordet, indtil der er gået et års tid, og vi finder ud af, at vi alligevel ikke har brugt det.
3) Prisen. Det er her, det begynder at koge over. Er man ved en plastik-fest faldet for blot tre kreationer, som det bare er livet om at eje, så slipper man let 7-800 kroner. Havde tingene så bare været anvendelige, og havde vi ikke haft skabene fyldt op med dem i forvejen, så havde jeg nok været til at overbevise…
Nu kom vi så til dagen for festen. Alt håb var ude, selv om min kone havde forsikret mig, at hun ikke ville købe noget unødvendigt. Jeg sad på mit arbejde, da den uventede mail pludselig tikkede ind. Mens øjnene gled ned over linierne, så jeg for mit indre blik scenerne fra diverse tips og lotto reklamer, hvor mennesker springer ukontrolleret rundt og skriger.
For ikke at forstyrre mine hårdtarbejdende kolleger valgte jeg blot at sidde og smile lidt for mig selv: Partyet var aflyst! Og ikke nok med det. Min kone ville i stedet tage hen og besøge sin søster for at hente en masse brugt børnetøj. GRATIS!