Skønhedspres får unge til at føle sig værdiløse

– Skønhedspresset er en trussel mod menneskeværdet.

– Vi må huske budskabet om, at Gud blev menneske, siger Thorbjørn Røe Isaksen.

– Skønhedspresset er en trussel mod menneskeværdet. Her kan kirkerne være en modvægt.

Det sagde den norske undervisningsminister Torbjørn Røe Isaksen (fra partiet Høyre) under det fælleskirkelige arrangement Bønn for Oslo.
I et cafélokale i Filadelfia-kirken forklarede ministeren nærmere i et interview med pastor Erik Andreassen.
– Det positive er, at vi lever i et meget mangfoldigt samfund. Det negative er, at samfundet er meget fragmenteret. Men der er meget, som forener os mht. holdninger, kultur, normer, værdier og tillid, siger Røe Isaksen.

Den norske undervisningsminister Torbjørn Røe Isaksen kalder sig kulturkristen. Alligevel mener han, at kirken har et budskab, som kan hjælpe mange mennesker med deres selvbillede.
Den kristne tradition

Hvordan skal vi klare at holde fast i disse værdier?

– Det første jeg tænker er, at vi må tage vare på de ting, vi har fælles. At man i Norge bliver en del af nogle fælles normer, værdier og en kultur – uanset hvor i verden, man kommer fra.
Det betyder ikke, at denne kultur er statisk, men der er noget, man kan genkende, svarer undervisningsministeren.
Han hentyder til det, som har formet historien og peger på kristendommens betydning.
– Det er længe siden, vi holdt op med at have forkyndende kristendomsundervisning i skolen. Men det er umuligt at forstå det moderne Norge, hvis man ikke forstår den 1000 år lange kristne tradition.
Det er også vanskeligt at forstå norsk kultur og mentalitet uden at forstå, hvad kristendommen og humanismen som åndskraft har betydet i norsk historie, siger Røe Isaksen.

Truer menneskeværdet

Han mener, at forudsætningen for en fælles kulturarv må være, at arven ikke bruges til at slå andre i hovedet med.
– Bruger vi kulturarven til at splitte i stedet for at samle, så udfylder den ikke længere sin rolle som noget, alle kan føle en tilhørighed til, siger undervisningsministeren.

– Hvordan kan norske kirker og menigheder bidrage til dette?
– Kernen i enhver kristen menighed drejer sig om tro og om at formidle, at Gud blev menneske. Men jeg mener også, at kirkerne i Norge har en opgave i at minde os om det, som varer ved i en meget flygtig tid, mener Røe Isaksen og peger på menneskeværdet.
Han tror, at den teknologiske udvikling og kommercielle kræfter er med til at true menneskeværdet. Folk udfordres af krops- og skønhedsidealer, som det er umuligt at leve op til for normale mennesker.

– Vi må også turde diskutere problemstillinger, som er etisk vanskelige, selv om vi har stor tilslutning til en lov, siger han og kommer ind på abortspørgsmålet.

Kirken og abort

Han er tilhænger af en abortlov, som gi’r kvinder ret til abort inden for en tidsperiode, men indrømmer også, at abort ikke er etisk uproblematisk.

– Det er klart, at fosterreduktion er problematisk. Dette er noget, som berører også dem, som mener, at dagens abortlov er nødvendig og rigtig, siger Røe Isaksen.

Pastor Erik Andreassen mener, at kristne kirker har gjort mange fejl i abortspørgsmålet. Kristne har nærmest vist sig kyniske og kærlighedsløse overfor abortsøgende kvinder på grund af det store engagement for det ufødte liv.
– Vi som kirke kan virkelig mene noget om det ene, men så må vi også vise kærlighed og inkludere den anden side, siger Andreassen.

Torbjørn Røe Isaksen er enig.
– Jeg forstår argumentet om, at vi ikke må gøre det vanskeligere for kvinder, som står midt i det. Samtidig kan vi ikke som samfund lade være med at diskutere de etiske og problematiske sider ved abort, siger han.

Ensom og værdiløs

Bønn for Oslo havde i år særlig fokus på børn, især børn som har det vanskeligt – fx børn som lever i fattigdom, er udsat for mobning, omsorgssvigt og overgreb.

Sidste fredag bad det venstreorienterede byrådsmedlem Inga Marte Thorkildsen en bøn, som hun selv havde skrevet. Her udfordrede hun deltagerne til at kæmpe for de mindste.

Torbjørn Røe Isaksen tror, at stadig flere unge føler sig ensomme og værdiløse som følge af, at de ikke kan leve op til de succeskriterier og den sekusalisering, man møder i reklamerne.

– Staten kan ikke detailregulere, hvad en 15-årig får ud af en reklame. Men vi kan som enkeltmennesker, familier og samfund engagere os og sige, at denne type kommercialisme, skønheds-idealer og seksualisering i offentligheden er et problem, siger ministeren.

Alternativ oplæring

Han tror, at eleverne på de norske skoler er blevet både klogere og tryggere i løbet af hans tid som uddannelsesminister. Men der er stadig mange udfordringer, indrømmer han.

– Blandt de såkaldte ”skoletabere” er der en massiv overvægt af drenge. Det har vi ikke klaret at gøre noget ved, selv om meget går i den rigtige retning. Og selv om vi har brugt en masse penge på tiltag mod mobning, så har vi ikke opnået, at vi med hånden på hjertet kan sige, at alle børn er trygge i skolen, siger Røe Isaksen.

Men det er heller ikke alle, der passer ind i dagens skolesystem, mener Røe Isaksen og nævner et alternativt skoletilbud.
– I Høyres program, som kommer på torsdag, står der, at vi vil have flere alternative oplæringsarenaer i skolen, siger uddannelsesministeren.

Ministerens bøn

Torbjørn Røe Isaksen voksede op i et aktivt kristent hjem, men han anser ikke længere sig selv som en troende kristen.
– Der skete noget mellem 20 og 25-års alderen. Jeg begyndte at læse Bibelen og tænkte ind imellem, at ”her er jeg ikke enig med Gud”. Særlig i Det gamle Testamente syntes jeg, at Gud er uretfærdig, siger Røe Isaksen.

Tanken om, at Gud blev menneske for at frelse verden, fastholdt ham som troende. Men gradvis forsvandt troen, så han i dag kalder sig for en kulturkristen.

– Tanken om at der findes en Gud, som er blevet menneske til frelse for absolut alle, er så massiv, at jeg følte, det var noget, jeg måtte forholde mig aktivt til. Dette stærke troskrav gjorde, at det blev vanskeligere for mig at tro, siger ministeren.
Samtidig afslører han, at han har Bibelen på natbordet, og at han læser i den dagligt.

– Hvad ville din bøn for Oslo være, hvis du vidste, at du fik bønnesvar?
– I en så stor by er der også større forskelle, som skiller. Skulle det være en bøn for Oslo, som alle kunne bidrage til, så handler det om at nedrive disse forskelle, svarer Røe Isaksen.
KPK/Bodil