Hvad slags kirke hører vi mon til?

Bibelen rummer mange spændende indsigter – også for vor tid.

For eksempel indeholder de første tre kapitler i Johannes Åbenbaring 7 breve sendt til 7 menigheder i Tyrkiet.
Det fremgår, at afsenderen af brevene er Jesus selv! Johannes har altså modtaget disse breve som profetiske ord.
Det er en prædiken i sig selv at læse disse smukke og stærke tekster. Og man kan være ret sikker på, at nogle tekster vil tale lige netop til én selv. Det er fordi, det er inspirerede tekster.
”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” (Hebræerbrevet 4, 12)

Men der er også en anden måde, man kan læse teksten på. Man kan se dem som tidsperioder i kirkens historie.
David Yonggi Cho, leder af verdens største kirke, har sagt:
”Jesu budskab til de syv menigheder i Lilleasien var ikke bare opmuntring, ros og korrektíon, men også et profetisk budskab som dækkede menighedens historie frem til i dag. Når vi betragter profetierne, i lys af det, som er sket, er det herligt at se, hvordan tingene skete akkurat, som det blev forudsagt og at de stadig går i opfyldelse”.
Herhjemme har bl.a. Sigfrid Beck, apostolsk kirkes store pionér, argumenteret ud fra den samme opfattelse.
”Afsnittet giver os altså menighedens historie igennem menighedens husholdning, fra slutningen af første århundrede til bortrykkelsen i store træk.”
Men også tunge teologer som Skat Rørdam og Grundtvig, forstod de syv menighedsbreve som en profeti om, hvordan kirken ville udvikle sig.

I store træk opfatter evangeliske kristne brevene til
Efesus – som apostlenes tid fra ca. år 32-100
Smyrna – som martyrkirken, frem til Kejser Konstantin stoppede forfølgelsen af de første kristne år 313.
Pergamon – hvor kristendommen blev statsreligion i det romerske rige ca. 313-500.
Thyatira – som den katolske kirkes storhedstid ca. 500-1500.
Sardes – som protestantismens gennembrud fra 1500-1700.
Filadelfia – som de store vækkelsers tid fra 1700 og frem.
Laodikea – som den lunkne frafaldne kirke.

De to sidste menigheder lever til dels samtidig. Filadelfia menigheden er de kristne, som er tro imod Jesus og hans ord indtil det sidste, mens Laodikea er den verdsliggjorte og kompromisfyldte kirke – som vi desværre også oplever i dag.
Uanset om man er helt enig i fortolkningen og opdelingen, så er brevet til Laodikea som talt netop ind i vor tid, i det rige vestlige samfund, som er så forblændet af sin storhed:

»Dette budskab kommer fra ham, der opfylder alle løfter. Han er trofast og taler altid sandt. Han er Guds skaberværks ophav.
15 Jeg ved, hvad du har udrettet, men også, at du hverken er kold eller varm. Gid du dog var enten kold eller varm. 16 Men fordi du er som lunkent vand, har jeg til hensigt at spytte dig ud igen. 17 Du siger, at du er rig, har alt og ikke trænger til noget. Men du er ikke klar over, at du er elendig og ynkværdig, fattig, blind og nøgen. 18 Derfor råder jeg dig til at købe det ædle guld hos mig, for så bliver du rig. Køb den hvide klædning hos mig, så du ikke skal gå nøgen og skamfuld omkring. Køb også salve til dine øjne, så du kan få øjnene op for sandheden. 19 Dem, jeg holder af, irettesætter jeg. Jeg opdrager dem. Tag derfor afstand fra din lunkenhed og bliv brændende i din iver. 20 Hør! Jeg står uden for døren og banker på. Hvis du hører min stemme og åbner døren, så vil jeg komme indenfor, og vi kan have fællesskab med hinanden. 21 Dem, der vinder sejr, vil jeg gøre til mine medregenter, akkurat som jeg selv vandt sejr og nu sidder på tronen ved siden af min Far. 22 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.«