Mislykket integration handler om religion

Et flertal i Folketinget stemte forleden for et forslag med ordlyden: “Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct.

“Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark”. Det gælder særligt områder som Brøndby Strand og Vollsmose i Odense, hvor danskere efterhånden er kommet i mindretal, og mange føler sig truet kulturelt.

Forslaget har den i forgangne uge skabt en heftigt debat om, hvad danskhed er, og om problemerne i områderne overhovedet har med indvandringen at gøre. Især Enhedslistens Pernille Skipper har i flere debatter argumenteret for, at det slet ikke handler om etnicitet, men om sociale problemer. Det er det typiske socialdemokratiske verdenssyn, der præger Skippers tankegang. Alle onder i verden har med social ulighed, arbejdsløshed eller fattigdom at gøre. Det er ren materialisme. Religion, kultur og sprog spiller stort set ingen rolle for menneskets identitet og evne til at begå sig i samfundet. Jeg vil mene, at det er lige omvendt.

Hovedårsagen til problemerne med indvandringen og i de områder, hvor danskere er i mindretal, har med religion at gøre og mangel på samme. Religionsspørgsmålet er komplet tabuiseret, men hvis ikke vi har en ærlig debat om problemerne, kan vi heller ikke løse dem.

Islam viser sig i mødet med de vestlige samfund at være langt sværere at integrere, end vi havde håbet på. Det skyldes, at islam er en lovreligion, som ikke uden videre kan tilpasses andre regler. Det ser vi fx i forbindelse med kravet om kønsopdelt svømmeundervisning. For at integration skal lykkes, må indvandrere udvise loyalitet over for det samfund, de kommer til. Samtidigt må værtslandet være helt tydeligt i kravet om, hvilke regler og værdier, der skal følges. Her har danskerne på grund af deres tabte kristne tro og kulturrelativismen ikke været i stand til klart at definere, hvad det kræver at være en del af dansk kultur.

I denne sammenhæng er det tankevækkende, at muslimer, der konverterer til kristendom, integrerer sig meget vellykket i vestlig kultur. Derfor er der noget, der tyder på, at det er religionsspørgsmålet, der skal tages fat på for at få integrationen til at lykkes.