Hvor er mine nøgler, Gud?
Allerede som barn oplevede Bastian uforklarlige ting.
Bastian gør sig klar til at tage i skole. Han går i 2. klasse. Der er ikke noget særligt ved lige netop denne morgen, men han får alligevel en trang til at tage sin hårdt optjente opsparing med i skole. Der er hele 75 kroner, og det er rigtig mange penge! Bastian har ikke før haft sin opsparing med, og han bruger ikke pengene eller viser dem frem. Pludselig må Bastian tage hjem fra skole. De har haft indbrud i hjemmet, og mange ting er blevet stjålet.
Bastian Lyster Kjøller er nu 28 år, og han tror helt sikkert, det var Gud, der sagde til ham, at han skulle tage opsparingen med i skole. Det bekræfter Bastian i, at Gud har talt til ham hele hans liv, men han har bare ikke været bevidst om det.
Det er først for omkring seks år siden, at Bastian bliver bevidst om, at Gud taler til ham.
Hvorfor var du ikke bevidst om, at Gud talte til dig som barn og ung?
Jeg har altid vidst instinktivt, at Gud talte til mig, men jeg var ikke bevidst om det, fordi jeg ikke var blevet gjort opmærksom på det.
Jeg er opvokset i en kristen familie, og jeg er altid kommet i kirke, men jeg oplevede ikke, det blev italesat, at Gud taler til os – derfor vidste jeg det ikke. Jeg oplevede det mere som en ubevidst handling i fællesskabet, når man for eksempel sagde: ”Jeg har lyst til at dele det her vers med dig”, for så er det ikke italesat, at verset måske er fra Gud.
Det bliver mere i relationen mellem de to mennesker og ikke mellem mennesket og Gud.
Hvordan begyndte du at blive bevidst om, at Gud taler til dig?
For seks års tid siden startede jeg i en kirke, hvor man talte om, at Gud taler til os, og det gjorde mig helt sikkert bevidst om det i mit eget liv.
Det blev også praktiseret, og der var stor frihed til at prøve forskellige ting af for at vokse i at høre Guds stemme.
Hvordan har Gud lært dig sin stemme at kende siden da? Og har du et eksempel?
Det er kommet ud af, at jeg har fået en tættere relation med Gud, fordi jeg har søgt ham. Jeg har også været meget nysgerrig og åben, og så har jeg prøvet det af.
Et eksempel er den første gang, jeg fornemmede, at Gud sagde noget til mig, jeg skulle sige til andre. Jeg skrev nogle tanker ned på en seddel, og jeg følte ikke, at tankerne kom fra mig, for jeg vidste ikke, hvor jeg skulle hen med det, mens jeg skrev.
Jeg var ikke sikker på, at det var fra Gud, men jeg tog sedlen med til gudstjeneste, hvor en mand i profetisk tjeneste kom hen til mig og sagde, at jeg var profetisk. Jeg følte det som en bekræftelse og gav sedlen til personerne.
Har du konkrete eksempler på, at Gud har talt til dig, og det er blevet bekræftet?
Ja, jeg sad til en gudstjeneste, da jeg pludselig mærkede fysisk smerte i foden og skinnebenet. Jeg delte det fra talerstolen, og en mand rakte hånden op, fordi han havde de smerter.
Jeg bad for ham, og han sagde, at smerterne var gået helt væk.
Jeg har også siddet til undervisning, hvor jeg blev ramt af sorg. Jeg tænkte: ”Hvor kommer det fra, for jeg har ingen sorg”, og jeg kom i tanke om, at sorgen var kommet, da jeg kort havde tænkt på en veninde, jeg skulle mødes med efter skole. Følelsen forsvandt, da jeg kædede sammen, at det nok handlede om hende.
Jeg følte, at Gud ville lindre noget af hendes smerte gennem vores samtale, så det hjalp mig til at forstå, hvad jeg kunne give der. Da jeg snakkede med hende senere, kunne jeg tydeligt høre, at hun havde den sorg, som jeg havde følt i undervisningen.
Hvordan oplever du ellers, at Gud taler til dig?
For eksempel i billeder jeg ser for mig. I erkendelser jeg får, når jeg taler med Gud. Når jeg snakker med mennesker, og jeg oplever, at mine ord pludselig får en særlig tyngde, som jeg så følger.
Når jeg læser i Biblen, og Gud pludselig åbner et nyt åndeligt plan i teksten. Det kan også være gennem drømme om natten.
Hvad har det gjort i dit forhold til Gud, at du er blevet bevidst om, at han taler til dig?
Jeg har lært Jesus meget bedre at kende og har set flere nye sider af ham.
Gud er også blevet en meget større del af min hverdag. Han har for eksempel hjulpet mig med at finde mine nøgler flere gange, hvor jeg farer rundt og prøver at finde dem.
Når jeg har sat mig ned og spurgt: ”Gud, hvor er de?”, så får jeg en tanke om, hvor nøglerne kan være – og der er de. Det viser mig, hvor konkret Gud kan tale, og at han har omsorg for små og store behov i mit almindelige liv, fordi han elsker mig.
Hvorfor tror du, at Gud ønsker at tale med dig?
Fordi han vil være sammen med os. Vi er skabt til at være i Eden, hvor Gud talte helt fysisk, ligesom han også gjorde med Moses, og jeg tror på, at Gud stadig ønsker at tale med os.
Han har skabt os for at være sammen med os, og det indebærer jo, at man taler sammen. Det er blevet en helt naturlig del af mit forhold til Gud, at vi taler sammen, for det er sådan, man lærer en person at kende – det gælder også med Gud.