Fra Sibiriens kulde til Israels varme

EXOBUS opsporer fattige jøder i Sibirien og giver dem et nyt liv i Israel I uge 40 havde Phil og Norma Hunter en møderække i Danmark, hvor de fortalte om deres organisation EXOBUS, der har et omfattende arbejde med at bringe jøder fra Østeuropa og Sibirien hjem til Israel.

Mange forældreløse børn får en ny chance i Israel…

Det sker ud fra de bibelske profetier om jødernes hjemkomst, bl.a. Esajas 49:22:
”Dette siger Gud Herren: Nu løfter jeg min hånd for folkene, jeg rejser mit banner for folkeslagene; de skal bringe mine sønner i favnen og bære dine døtre på skulderen.”
Her giver Israels Gud hedningefolkene en direkte befaling om at bringe jøderne tilbage til det gamle land.
Søndag den 9. oktober blev turnéen afsluttet med et velbesøgt møde i Apostolsk Kirke i Odense.

Et dobbelt kald i England

Norma Hunter indledte mødet med at fortælle om begyndelsen til dette omfattende projekt – den var ret beskeden.
I 1973 gav Gud dem midler til at købe en bus og være i fuldtidstjeneste som evangelister blandt unge mennesker, fortalte hun. Med dette formål drev de et kristent busselskab ”Good News Travel” ud fra deres hjem i Hull. I 1984 rejste de sammen med deres to børn en tur til Israel via USSR, og herunder talte Gud til Philip om at bruge bussen til at køre jøder ud af Sovjet og bringe dem til Israel. Det forskrækkede ham så meget, at han ikke ville fortælle Norma noget, men bad om, at hun selv ville få kaldet.
Det fik hun hjemme i England, da hun stod med strygetøjet – tre gange hørte hun en stemme sige til hende: ”Grunden til jeres vanskeligheder og problemer lige nu er, at jeg vil, I skal bringe jøder ud af Sovjet!” Hun var meget tvivlrådig og mente, det bestemt ikke kunne være fra Gud. Men hun fortalte Phil om det og dermed var deres kald bekræftet ud fra ordet ”Af to vidners mund skal enhver sag stå fast.”
Phil Hunter talte nu om Jesu debut som prædikant i sin hjembys synagoge, som beskrevet i Lukas 4. kapitel. Den var ikke nogen succes! Han tog skriftrullen og læste af profetien i Esajas 61:1. ”Herrens Ånd er over mig…” men standsede lige før ordene ”- og en hævndag for vor Gud”fordi denne del af profetien ikke kom ind under, hvad han nu sagde til forsamlingen: ”I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.” De forargedes og ville styrte ham i døden, ”men han banede sig vej imellem dem og gik.”
Hvis det havde været i dag, Jesus oplæste Lukas 4, kunne han have læst hele kapitlet ud, for det taler om Israels oprejsning, som i dag er en realitet:
”De skal genopbygge ruiner fra fortiden og genrejse gamle tomter…” I dag er dette skriftord gået i opfyldelse for hele verdens øjne.
Også i denne profeti tales der om fremmede, det tjener Israel, en klar forlængelse af befalingen i Esajas 49.

Visionen bliver virkelighed

For at de russiske jøder kunne blive modtaget i Israel, måtte Hunters samarbejde med myndighederne her. Under Golfkrigen i 1991 begyndte forhandlinger med Jewish Agency, der endte med en aftale om at bringe jøder fra Kiev til Warszava, hvorfra de blev fløjet videre til Israel.
I hele 1992 var Exobus involveret i redningen af 300 jøder, der var kommet i klemme mellem kæmpende fraktioner i Moldova.

Russiske jøder ankommer til Ben Gurion lufthavnen i Tel Aviv

Arbejdet voksede støt, så i dag har Exobus hjulpet over 80.000 jøder fra hundreder af byer og landsbyer til lufthavne i Ukraine, Rusland, Belarus og Moldova.
Jødernes tilværelse i Sibirien er en lang lidelseshistorie, der begyndte allerede i zarens tid og kulminerede under Stalin. Hundredtusinder af jødiske familier blev deporteret til dette kolde, ugæstfri land, hvor temperaturen om vinteren kan komme helt ned på 50 minusgrader. Afstandene er så store, at man kun kan komme til byerne med tog eller fly.
Her henslæbte jøderne en kummerlig tilværelse i arbejdslejre, koncentrationslejre og fængsler. Enhver udøvelse af jødisk religion og kultur var forbudt i 70 år, så et par generationer voksede op uden kendskab til deres rødder. Derfor må deres jødiske identitet først vækkes til live igen, før man kan tale med dem om at udvandre til det fjerne Israel. Det sker gennem koncerter med jødisk sang, folkedanse og musik, efterfulgt af orientering om Israels historie og videofilm om forholdene i den nye jødiske stat.
Mange tusinde jøder fra flere hundrede byer og landsbyer i Novosibirsk, Omsk, Irkutsk, Vladivostok og Khabarovsk har derefter ønsket at foretage aliyah (udvandring) til Israel, og her sørger Exobus for alle nødvendige papirer, penge og transport til lufthavnen i Novosibirsk, hvorfra turen går direkte til Israel.
Exobus søger også at styrke de små jødiske menigheder med materiel nødhjælp, undervisning om de jødiske højtider og kursus i hebraisk, ligesom man holder sabbatsgudstjenester med det traditionelle måltid i hjemmene.

Mange forældreløse børn

I februar 1999 bragte Exobus ni forældreløse børn fra forskellige byer i det vestlige Ukraine til lufthavnen i Kiev, hvorfra de blev fløjet til Israel. Få måneder senere fandt en medarbejder yderligere tre forældreløse børn, hvis materielle nød skar dem i hjertet. De måtte også hjælpes!
Der blev indledt forhandlinger med de israelske myndigheder, som bad Exobus finde frem til forældreløse jødiske børn i alderen 4-14 år, så de kunne komme til Israel og her indgå i statens uddannelsesprogram for børn uden familie.
Med denne støtte i ryggen blev arbejdet udvidet i både Ukraine og Sibirien, så at man nu har fundet frem til mange hundrede forældreløse børn.
De fleste af dem har en tragisk historie og lever i meget dårlige forhold enten på børnehjem eller hos familie.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Forståelse for børnenes jødiske rødder

I samarbejde med lederne fra de jødiske menigheder holdes weekends og længere lejre, hvor man søger at give disse børn en forståelse af deres jødiske rødder – at de hører til i en nation og i et land.
Det lykkes ganske godt og har en god indflydelse på børnenes opførsel og motivering for at komme videre med deres liv, rapporterer lederne.
Når børnene bliver gamle nok til at forstå betydningen af immigration, ønsker de fleste at komme til Israel. Men at fremskaffe de nødvendige personlige papirer hos myndighederne er et slidsomt arbejde – dels på grund af bureaukrati, dels fordi familieforholdene ofte må klarlægges ved besøg på gamle jødiske kirkegårde, hvor man gransker gravstenenes navne og datoer for at bevise den jødiske afstamning.
I mange tilfælde kan alt dette detektivarbejde tage et par år, men Exobus-medarbejderne giver ikke op, og i de sidste fem år er det lykkedes at få flere hundrede børn til Israel og dermed til et helt nyt liv, hvor de oplever omsorg og kærlighed og ikke behøver at skamme sig over deres jødiske identitet – det er tværtimod noget, man er stolt af her.