Dansk missionær skal anlægge nye landingbaner i Tanzania

Den danske missionær Allan Conrad har siden 1998 været udsendt af MAF Danmark som Facilities Manager i Tanzania På MAFs flybase i Dodoma har danske Allan Conrad haft ansvar for biler, bygninger og værksteder, men fra 1. juli har han fået nye opgaver som “Airstrip Developer”.Han har siden 1998 været udsendt af MAF Danmark som Facilities Manager i Tanzania.
Vi har truffet ham under hans hjemmeophold i Danmark, og han fortæller:

– Det sidste år har jeg arbejdet halvtids på flybasen i Dodoma og halvtids med privat evangelisering i området. Men nu har MAF Tanzania bedt mig om at arbejde som ”Airstrip Developer”.
Min nye opgave er at stå for planlægning og etablering af nye start- og landingsbaner. Målet er er anlægge cirka 30 ”Airstrips” inden udgangen af 2006.
Det er lokale hospitaler og missionsorganisationer, som ønsker at udbygge deres aktiviteter, og i den forbindelse er der et stort behov for nye landingsbaner i de mest utilgængelige områder i Tanzania.
– Vi har allerede anlagt fire nye landingsbaner. I Chidudu og Mahaka, som ligger i Kilimantinde regionen, og ved Handa og Berise for AIC (Africa Inland Church).
Hvor det før var en besværlig biltur på tre en halv time hver vej, kan man nu komme frem til Berise med fly på et kvarter. I regntiden er det helt umuligt at nå disse steder med bil, forklarer Allan.

Allan har sammen med en anden MAF-medarbejder også foretaget research i Rufiji deltaet, der ligger ude ved kysten cirka en halv times flyvning sydøst for hovedstaden Dar Es Salaam.
Det er et meget ufremkom-meligt sumpet område, hvor 98 procent af befolkningen er muslimer.
YWAM (Ungdom Med Opgave) og den amerikanske missionsorganisation Gateway ønsker at få anlagt fem – seks landingsbaner i dette område, så de kan bygge nye sundhedsklinikker og skoler med henblik på undervisning og evangelisering. Den første landingsbane ved Nyamasati er allerede påbegyndt.
I Syd-Masai-regionen ønsker WLM (World Lutheran Mission) at få anlagt landingsbaner ved byerne Mombo, Saama, Kibaya og Mpwapwa. Endvidere undersøges flere steder i Mbeya-området og ved Kigoma i Mahali Mountains distriktet.

Allan taler flydende engelsk og swahili, og det er en meget stor fordel i hans nye opgave, hvor han i hverdagen har tæt kontakt med lokalbefolk-ningen. Først skal der skabes kontakt til den lokale landsbyledelse.
De anviser et område, som Allan undersøger nærmere. Der er behov for et cirka en kilometer langt fladt terræn, hvis det skal være velegnet som landingsbane for MAFs små propelfly.
Når myndighederne i det lokale distrikt og amt har godkendt placeringen, kan arbejdet begynde.
– Vi er som regel af sted i en uges tid, når en ny airstrip skal anlægges. Sammen med en anden MAF-ansat og en lokal chauffør, der også sørger for madlavning og andet praktisk arbejde, slår vi vores telt op ved landingsbanen. Med Landroveren medbringer vi selv alle nødvendige forsyninger af mad, vand, benzin og så videre, fortæller Allan.
– Nu kan arbejdet begynde. 20 – 30 mænd fra landsbyen kommer op ad dagen og starter med at fælde træer og buskads. Det er jo dem, der frivilligt skal udføre arbejdet til gavn for deres lokalsamfund, og min opgave er mest at sætte dem i gang og vejlede dem, siger Allan.
Til at hjælpe med planering og til at trække træstubbe op har Allan fået konstrueret en slags „plov” og et spil, der er monteret foran på Landroveren.
– Det er kvinder og børn, der rydder græsset. Ofte kommer der 50 – 200 skolebørn med deres ”jember” og hakker i to – tre dage. Landingsbanen på cirka en kilometer skal ryddes helt for græs i en bredde på 25 meter, og i yderligere 10 meter på hver side skal buske og græs skæres ned i knæhøjde.
Om natten hører vi ofte de vilde dyr på landingsbanen. Det er mest hyæner og vildsvin. Men vi har også set en leopard, og en aften lå der en stor Chidudu-giftslange foran vores telt. Dens gift kan medføre koldbrand, så den blev fanget og slået ihjel, inden vi kunne gå til ro, beretter Allan, der i øvrigt er en erfaren storvildtjæger.

– Når landingsbanen er færdig, stedfæster jeg den med GPS koordinater, og så er den klar til at blive godkendt af de nationale luftfartsmyndighe-der, fortsætter Allan.
– Den store dag, hvor landingsbanen kan tages i brug, er ved at oprinde. Men først skal MAFs chefpilot gå hele banen igennem til fods og tjekke, at den er helt i orden.
Det er ikke altid, interessen er så stor, når arbejdet med rydning af banen står på, men når MAF-flyet høres i det fjerne for første gang, så myldrer børn og voksne i hundredvis frem fra alle kanter af banen. Piloten laver først et par lave kontrol-overflyvninger og lander så under stor jubel til lyden af trommer og tungetriller, fortæller han.
Endnu et øde og ufrem-kommeligt sted i den afrikanske bush har fået flyforbindelse med omverdenen, og snart efter ankommer MAF regelmæssigt på ”Medical Safari” med et hold læger og sygeplejersker, der foretager sundhedstjek af gravide kvinder, vaccinationer af børn og så videre
Imens kan MAF-flyet bringe personer, der har behov for hurtig behandling, til det nærmeste hospital.

Allan Conrad elsker Tanzania, og det ligger ham stærkt på sinde, at tanzanianerne må komme til tro på Jesus Kristus.
MAFs primære formål er netop at yde omsorg overfor mennesker i både åndelig og fysisk nød i svært tilgængelige områder.
– Når landingsbanen er taget i brug, får landsbyen også besøg af en evangelist. Men jeg forsøger selv at kombinere arbejdet med landingsbanerne med det, som jeg føler mig mest kaldet til: at forkynde det kristne evangelium, fortsætter Allan.
– Om aftenen viser jeg ofte kristne film på deres eget sprog swahili og opmuntrer de kristne i området med undervisning og små seminarer om kristendommen.
Jeg har en plan om at anskaffe en lastbil med firehjuls- træk og indrette den som en stor mobil biograf, som en chauffør kan køre ud til de steder, hvor vi er i gang med at anlægge airstrips, slutter Allan.