Tal troen op

Følger man med på de sociale medier, vil man vide, at en stor del af opdateringerne gør en dyd ud af fortælle, hvor skidt det står til i verden. Det samme gælder mange af de veletablerede nyhedsmedier i den vestlige verden.

Det vrimler med meningsdannere, der hakker på politikere, som de er uenige med, og som kommer med eksempler på alt det, som er galt. Hovedparten af kommentarerne og opslagene på Facebook er præget af negativitet. Jeg er ofte selv med i koret, men nu mærker jeg en træthed, en udmattelse af al den negativitet.

Jeg var overbevist om, at det at sige sandheden og afsløre den moralske korruption, som vi er vidne vil, ville skabe en positiv modreaktion, en modbevægelse. Men indtil videre er der ikke meget, som tyder på, at det vil ske.

Det er fint nok at gøre opmærksom på, hvad der galt, hvis det giver indsigt og vilje til at rette op. Men den udvikling er som sagt svær at spore i øjeblikket. Der er masser af stemmer, som kan udpege dæmonen, men ingen er i stand til at uddrive den.

Også indenfor de kirkelige rækker er det negativiteten, som tager over. Seneste skud på stammen er en udgivelse fra Tidehvers forlag med titlen “Folkekirkens ødelæggelse”. Jeg betvivler ikke, at der i årevis har været kræfter, som har nedbrudt det evangeliske grundlag i folkekirken, og bogen derfor har en pointe.

Men hvem bygger kirken op? Hvorfor beskriver vi kun kirkens forfald? Hvorfor tager de, som er klar over, hvor skidt det står til, ikke noget med om troens kraft og storhed i stedet for? Vi er i gang med at tale os selv ned og ikke op. Ordet skaber som bekendt, hvad det nævner.

Det er som om, vi tror på, at vi kan vende udviklingen ved at blive ved at beskrive dæmonen og dens adfærd. Det er forkert strategi. For at uddrive en dæmon kræves bøn og faste, som Jesus belærer sine disciple, da de står magtesløse over for en særlig stærk dæmon. På samme måde bør vi forstå, at vi ikke kan vende den forkerte udvikling ved blot at beklage og begræde, at den sker. Der skal mere tro til.

Vi må stille os selv et vigtigt spørgsmål: Hvorfor taler vi ikke troen op? Er det af frygt for omverdenens reaktion eller simpelthen af mangel på tro?