Ansigterne bag radioens morgenandagt
Mange radiolyttere stiller hver morgen ind på morgenandagterne fra Københavns Domkirke, og mange har stor glæde af at lytte til de korte andagter. – Men hvem er ansigterne bag stemmerne? Vi præsenterer her de tre præster ved Vor Frue Kirke, der står for andagterne, nemlig Jesper Stange, Johannes Værge og Anders Gadegaard.
Jesper Stange er født i 1952. Han blev cand. theol. fra Århus Universitet i 1979 og tog en Master i Konfliktmægling fra Københavns Universitet i 2004. Jesper Stange kom til stillingen som sognepræst ved Vor Frue Kirke fra et lektorat ved Pastoralseminariet i København, hvor han stadig underviser som ekstern lektor i kateketik (dvs. religionspædagogik).
– Hvor længe har du haft morgenandagten?
– Jeg tiltrådte i juni 1999 en nyoprettet stilling som sognepræst ved Vor Frue Kirke med særlig forpligtelse til at bistå biskoppen over Københavns Stift med stifsopgaver, fortæller Jesper Stange.
– Indtil april i år har jeg således delt mit arbejde ligeligt mellem kirke og bispekontor.
Fra april i år har jeg overtaget fuldtidsstillingen som sognepræst ved Vor Frue Kirke, og jeg har haft morgenandagter i ligeligt skifte med min kolleger siden 1999.
– Hvordan opleves det at kommunikere evangeliet envejs uden at kunne se lytterne?
– Morgenandagterne samler hver morgen en lille menighed i kirken, og jeg fatter ikke, at der ikke er mange flere, der under sig selv denne fredelige morgensang inden dagens travlhed, siger Jesper Stange.
– Jeg forstår vores opgave således, at vi holder morgenandagt for denne lille morgenmenighed, vel vidende, at der er mange med på en lytter, men altså således, at vi ikke holder morgenandagt for en mikrofon. Så jeg ser faktisk lytterne, bare ikke dem alle!
Får du respons på andagterne?
– Der går aldrig en uge uden respons fra lyttere, vi ikke kender. Og der går næsten aldrig en dag uden respons fra venner og bekendte, som lige skal bekende, at de hørte morgenandagt i bilradioen eller fordi transistoren væltede og røg over på P2 – eller af anden vanvare.
– Der er virkelig mange, der for mig ganske overraskende har afsløret en hidtil ukendt andægtig side af sig selv, siger Jesper Stange.
Johannes Værge er 59 år og sognepræst ved Københavns Domkirke helt siden 1988. Også han er cand. theol. fra Århus Universitet. Han har været præst ved Christianskirken i Fredericia 1975-78, derefter studenterpræst i København (Trinitatis kirke) indtil ansættelsen ved domkirken.
Johannes Værge er også en flittig forfatter:
– Siden 1983 har jeg været tilknyttet Weekendavisen, mest som anmelder af teologisk litteratur. Jeg har blandt andet udgivet en bog om Johannesevangeliet på Bibelselskabets forlag (1996), to prædikensamlinger, senest Lysvæld (1998), og brugsbogen Når døden bliver virkelig (2. udg. 2000), fortæller Værge, som også har skrevet morgen- og aftenbønner til den nye udgave af Den Danske Salmebog.
Det er Johannes Værge, der er morgenandagtens redaktør og redigerer sammensætningen af tekster og salmer. Orgel- og korindslag føjes derefter til af organisterne.
– Hvordan oplever du det at kommunikere énvejs uden at kunne se lytterne?
– Der er heldigvis altid nogle mennesker i kød og blod til stede i kirken ved morgenandagten, men de breve og andre tilkendegivelser, vi får en hel del af, giver en fornemmelse af, at vi er et fællesskab ud over landet (foruden temmelig mange lyttere i Sverige!
– Jeg holdt i september et foredrag i Lund, og flere kom hen og sagde, at mig kendte de jo godt fra den danske morgenandagt noget tilsvarende har de ikke i Sverige).
Tilkendegivelserne af, at morgenandagten betyder meget for mange mennesker, skærper vores ansvarsbevidsthed: Denne opgave kræver en omhyggelig indsats.
Anders Gadegaard er 53 år og siden 1998 domprovst ved Københavns Domkirke.
Fra 1983-98 var han sognepræst ved Sions kirke på Østerbro i København. Han er far til tre teenagepiger og siger:
– For mig er den helt afgørende opgave som præst at formidle den kristne tro til trøst, opmuntring og befrielse for enhver, som vil tage imod.
– Det skal ske ved at skabe sammenhæng mellem Jesu forkyndelse og alt, hvad der optager os som moderne mennesker i dag, kulturelt, socialt, eksistentielt. Dét møde handler stort set alt om, hvad jeg siger og gør.
– Jeg er optaget af samarbejdet mellem kristne kirker af forskellig observans (det økumeniske). Jeg repræsenterer folkekirken i Kirkernes Verdensråds ledelse. Der er virkelig megen inspiration at hente hos andre kirker til fornyelse af kirkelivet i Danmark. Jeg har, siden jeg tiltrådte stillingen som domprovst ved Københavns Domkirke, været aktiv omkring morgenandagterne.
– Der er altid andagtssøgende til stede i kirkerummet under morgenandagten – almindeligvis fra fem til 50 med et snit omkring 15. Dem hilser jeg altid på efter andagten, så der er ikke tale om, at andagten udelukkende er for radiolytterne.
– Derudover får vi så megen respons fra lyttere, at jeg synes, jeg kender menigheden. Jeg betragter lydrummet som en del af kirkerummet, at lytterne altså er med til andagten i Vor Frue kirke, og at jeg i den forstand kommunikerer direkte med dem i og under min énvejskommunikation. Det er ikke svært at tænke dem med, når jeg beder.
– Vi præster kan ikke være ude i det kirkelige miljø til møder, foredrag eller lignende uden at morgenandagten bliver drøftet, og vi modtager hver uge flere ofte meget personlige breve om morgenandagtens indhold.
– Ofte er det de bønner, vi præster selv formulerer, der er kommentarer til, gerne hvis et menneske har følt, at lige den dag var det, som om bønnen præcis omhandlede ham eller hende. Det er utrolig glædeligt for en præst at mærke så stor lydhørhed.
Det er derfor en vidunderlig opgave at have som præst at forestå disse andagter, når man mærker, hvor vigtige de er for så mange mennesker. Ikke bare i Danmark, men vi har andagtsdeltagere i Sverige, Norge, Tyskland og sågar Holland, véd vi, slutter Anders Gadegaard.
