Arbejdet er en velsignelse

– Det er en velsignelse at få lov til at beskæftige sig professionelt med disse gamle bygninger, som gennem 800-900 år har dannet ramme om Guds ords forkyndelse.Det siger arkitekt Knud Fuusgaard, Ringkøbing. Han har i mange år drevet tegnestue. Det er blevet til mange nybygninger og tilbygninger, men det er arbejdet med istandsættelse og renovering af kirkebygninger, der interesserer ham mest.
I øjeblikket arbejder Knud Fuusgaard med omfattende istandsættelser af Stadil Kirke og Stauning Kirke, og til foråret er det kirkerne i Henne og Gl. Sogn, der står for tur.
Udover renovation af kirkebygninger venter der også tegnestuen andre opgaver som for eksempel installering af klokkespil i Snejbjerg Kirke og nyt orgel i Sdr. Nissum Kirke.