Så-tid er bede-tid
Kristen Velling fra Øster Tørslev er landmand og kristen. Her fortæller han om at så korn
Hvad er det, der fascinerer dig ved livet som landmand?
– Det er, at alting gror. Man kan hele tiden iagttage væksten. Samtidg kan jeg godt lide, at man lever, som vejret er. Hvis det er godt vejr, kan man arbejde ude på marken eller i haven. Hvis det er regnvejr, kan man arbejde indendørs, for eksempel i stalden.
Jeg har altid været landmand. Helt fra jeg var 7-8 år, hvor jeg hjalp min far i stalden, til i dag, hvor jeg er 51. I de år har jeg lært, at man er helt afhængig af, hvad Herren giver, ikke af sig selv og sin egen præstation.
Hvordan har du det, når du skal ud og så marken til med korn?
– Man har vældig travlt og har mange forberedelser. Men samtidig med, at jeg sår, sukker jeg til Gud om, at alting må gå godt.
Jeg tror på beretningen fra Bibelen, hvor profeten velsignede enkens oliekande. Hun skulle hente dunke til at hælde olien på, og olien slap ikke op. Det mel, hun havde, slap heller ikke op. Ud fra den betragtning er vi fattige i os selv, alting kommer fra Herren.
Derfor tager jeg også olieflasken inde fra køleskabet og beder en bøn om, at Gud må velsigne udsæden og hele vækstsæsonen. Jeg beder om, at planterne må få nok vind, regn og sol, at han må hjælpe os med at passe planterne gennem hele sæsonen, så de ikke må blive syge, og om at vi må få en god høst.
Nogle gange har jeg glemt olieflasken i køleskabet, så tager jeg oliepinden fra traktoren, for olie skal der til. Det er mit lille ritual.
Jeg håber så, at min bøn vil smitte af på resten af befolkningen, for der er stadig 25 procent af danskerne, der er afhængige af landbruget direkte eller indirekte.