MISSION: Fred på jorden
Kreativitet og nytænkningI sidste afsnit af Mission Fred på Jorden blev vi klogere på, hvad aktiv omsorg kan gå ud på. Den feminine århusianer kom med et glimragende bud på hvilken motivation der må ligge til grund for kristne projekter, nemlig Jesu uendelige kærlighed til alle mennesker, og desuden udelukkede hun, at penge kan føre til fred på jorden.
Med os i dag har vi manden, der ignorerede alle mine kærlighedsbreve, da vi var kærester som seks-årige, fordi det hele var så hemmeligt, at han endda havde sørget for at lægge noget klamt oven på mine kærestebreve nederst i skraldespanden, så der ikke var nogen, der afslørede os.
Til trods for, at Klaus Højgaard glemte at slå op med mig, da vi gik i 1. klasse og først fik gjort det i 8. klasse – en dag hvor vi kom i tanker om, at vi aldrig officielt havde gjort vores uofficielle forhold forbi – så er han endt som en ganske intelligent person.
(På den anden side har jeg altid haft noget imod, når andre har sagt:
Nå, så du er endt som ….
For vel er jeg ej endt som noget! Vi unge har rimelig meget foran os, og vi skal nok selv sige til, om hvis vi føler os ENDT! Ikk??)
I hvert fald er Klaus Højgaard formand for en ungdomsklub i Luthers Missionsforening i Helsinge. Han skal bidrage med insider viden til min søgen efter fred. Igen er jeg fuldstændig undercover, og Klaus tror, han skal fortælle om nytænkning i Luthersk Mission Ungdom (LMU).
– I Nordsjælland er vi nogle, der har lavet et nyt fælles arrangement, der hedder Sola Gratia det betyder nåden alene som henvender sig meget til unge, der ikke er vokset op med en bibel under armen. Der er masser af fed musik, forklarer Klaus, imens han lader øjnene flakke mellem mig og det kamera, som jeg bruger som diktafon.
For at nærme mig det egent-lige emne spørger jeg ind til nordsjællændernes frivillige arbejde uden for kirken, men han må konstatere, at han ikke kender til nogen, der gør meget i det uden for kirken.
– Men Sola Gratia er jo netop et utraditionelt arrangement for folk, der ikke bryder sig særlig meget om de slidte kirkeformer vi skal snart have et debatmøde, som også er oplagt at komme til uanset sin tro, fortæller han.
Okay, godt så. Vil du så give mig ret i, at man kan kalde nytænkning for fredsbevarende arbejde?
– (Pause)
Ja! Altså ikke generelt. Jeg synes personligt, at det er ærgerligt, at vi skal have så mange forskellige kirkelige retninger, men hvis du tænker på fred på et højere plan
?
Selvfølgelig tænker jeg på højt plan! Hvis nytænkning i kirkerne er med til at få flere kristne – kan man så ikke sige, at der kommer mere fred i verden?
– Altså kristne mennesker er ikke bedre mennesker! Men vi har et andet formål med livet end så mange andre. Vi har en anden indstilling Jesu kærlighed giver også den på en naturlig måde oplyser formanden uden at virke arrogant.
Det er tydeligt for mig, at han har benene godt plantet i jorden og giver afkald på stjernenykkerne, selv om den travle mand må afbryde vores samtale et par gange til fordel for vigtige telefonopkald.
Klaus, vi er nået til spørgsmålet til en million kroner. Hvordan får vi fred i verden?– Ved at Jesus kommer igen, griner Klaus som en tarvelig elev, der ikke helt forstod læreren. (Ikke, at jeg på nogen måde minder om en lærer, det er sjovt at være tarvelig overfor!)
Mener du det?– Ja! Jeg mener ikke, at der er andre muligheder! Det, der skal til, er Jesu komme, og før får vi ikke fred!
Klaus kom med noget af et postulat. Jeg er ikke sikker på, om det holder i retten. Jeg har læst noget i Biblen et sted
hmm.. giv mig en uge, så får du et afsnit mere om min søgen efter fred på jorden!
