Den giftige sladder

Sladder er en ødelæggende gift Jeg hørte ved et tilfælde, hvordan andre talte ondt om mig bag min ryg. Det, de sagde, gjorde mig ondt. Hvordan kan jeg komme over det? Og hvordan beskytter jeg mig i fremtiden mod sladder?- Sladder er en ødelæggende gift. En hustru klagede over, at hendes mand ikke havde talt til hende i et år. Da jeg spurgte manden om årsagen hertil, brummede han: „Jeg holder mig jo kun til det, hun har sagt om mig.“ Han havde hørt, hvordan hans kone havde fortalt en eller anden i telefonen, at han ikke talte med hende. Denne bemærkning gjorde ham så ked af det, at han også ville såre hende. Denne kvinde kom til at betale en høj pris for sine ubetænksomme ord.
Nabosladder voldte en anden kvinde hovedbrud. Fuld af glæde var ægteparret sammen med deres tre drenge flyttet ind i en rummelig lejlighed på anden sal i et flerfamiliehus. Men drømmeboligen forvandlede sig snart til et mareridt. I lejligheden nedenunder boede en støjfølsom kvinde.

Sladder er
et stærkt våben

Selvom den unge mor gjorde sig umage for at holde de tre vildbasser i ro, kunne hun jo ikke forhindre dem i at opføre sig som andre legesyge børn. Som følge heraf fortalte den opbragte underbo de andre lejere de vildeste historier om de uopdragne asener ovenover. Efter et år med misbilligende blikke var den unge mor et nervøst nervevrag med søvnbesvær og hovedpine. Sladder er et stærkt våben. Den kan ødelægge gode forhold, ægteskaber – ja, menneskers hele liv. „ . . . men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift“ (Jak. 3,8). Gentagne gange må vi under dens skadelige følger, men vi kan lære at beskytte os mod denne gift.

Lad ikke den
giftige pil trænge ind

Vrede ord, som andre siger om os, er som en giftig pil, der rammer os. Men vi behøver ikke stå hjælpeløse og vente på, den komme: Vi kan undvige den, ødelægge den og måske endda sende den tilbage – altså konfrontere vedkommende med det sagte.
Hvis en anden bringer giftig snak i omløb om os, siger det nu engang ikke først og fremmest noget om os. Jesus siger: „Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent“ (Matt. 15,18). Den, som altså bringer eller videregiver vrede, sårende ord, siger i første omgang noget om sig selv: Han ser først og fremmest andre menneskers dårlige egenskaber, tænker negativt om dem og deler det med andre. Hvorfor kan han ikke se det gode og fortælle det videre? Hvorfor har han brug for at nedgøre andre med sladder? Den, som taler ondt om andre, viser dermed først og fremmest, at han selv er inderligt forgiftet. Sladder sviner først og fremmest den til, som bruger den. Han skal til sin tid stå til ansvar over for Gud.

Fra kvinde-magasinet Lydia