Georg og andre gode indslag i Boxen

Der var fest i Boxen i Herning sidste lørdag. Sammen med ca. 8.700 andre oplevede jeg et sandt overflødighedshorn af interviews, gospel, akrobatik, kunst og meget andet. Det var næsten for meget til, at man kunne rumme det. Men nogle ting har gjort særligt indtryk, og dem har jeg taget med mig som inspiration til hverdagene efter festen.

Der var fx de mange små klip med børn fra en friskole. De svarede på spørgsmål om tro og tvivl og Gud, og deres troskyldige svar fik latteren til at runge i Boxen. Af rørelse og med sympati, altså. En dreng havde oplevet, at det virker at bede. Han fortalte, at familien engang havde været uden bil. ”Så bedet jeg til Gud, og så fik vi en bil,” fortalte han.

Et andet af de stærke indslag var det med skuespilleren Dina al-Erhayem. Hun skulle egentlig have været vært for showet men måtte melde afbud, fordi hun blev ramt af stress. Alligevel deltog hun i et interview med Peter Mygind for at fortælle om sit livs største vendepunkt: Hun fortalte, at hun voksede op som ateist eller agnostisker i et hjem med en kulturkristen mor og en irakisk far. Men for mindre end tre år siden fik hun lys over det, der havde været uklart. Hun blev bevidst om, at Gud hedder Jesus, og at troen på ham er altafgørende. Som vært for det store show blev Dina al-Erhayem erstattet af Paula Larrain, men hvor var det dejligt, at vi fik Dinas vidnesbyrd med alligevel.

Et tredje meget inspirerende indslag – ligefrem en solstrålehistorie – handlede om drengen Georg, der synger i Herning Kirkes Drengekor. Han fortalte i en video-optagelse, hvordan han tidligere havde været utrolig hidsig og en værre slagsbror, der kunne vælte alle bordene i klassen. Men efter at han kom med i drengekoret, har han både fået en dejlig ny hobby – og en masse gode kammerater, som han hygger sig vildt meget sammen med. De andre i koret har været gode til at rumme ham, når han blev sur – og der er ikke flere væltede borde omkring ham. Til gengæld har han fundet ud af, at han gerne på en eller anden måde vil gøre musik til sin levevej – og hjælpe børn, der som han selv har brug for sund disciplin og et godt fællesskab. Og så sang Georg ellers en af de smukkeste duetter fra Händels Messias sammen med en voksen sangerinde.

Det minder om mig om, at troen kan synges ind i mennesker. Og hvis børn er med i et kirkekor, uanset om det er et af de store ambitiøse kor eller i lidt mindre skala, vil det trække flere familiemedlemmer med i kirken.
Sikke muligheder!