Festen vi ikke må gå glip af

Forleden fik jeg et afbud fra en god ven, og jeg blev lidt øv over det. Min ven havde faktisk en fuldt ud acceptabel grund til afbuddet, men jeg blev alligevel lidt berørt af det.

Jeg havde glædet mig til at fejre begivenheden sammen med min ven og de andre gæster. Jeg har også prøvet at få et afbud, hvor forklaringen lyder tynd eller direkte dårlig, og så kan jeg ligefrem blive irriteret over at blive valgt fra med en dårlig eller måske ligefrem uærlig undskyldning.

Jeg tror dog aldrig, at jeg er blevet vred over et afbud, men det er nøjagtigt det, værten i Jesus’ lignelse blev. Jesus fortæller, at værten blev så vred, at han sendte sin tjener ud for at invitere alle mulige andre med til festen end dem, der egentlig var inviteret i første omgang.

Historien om værtens reaktion på svarene er netop en historie og ikke en virkelig begivenhed, men alligevel er der noget virkeligt i historien, for ellers ville Jesus ikke fortælle den. Derfor skal vi lægge mærke til, hvem han fortæller historien til, og dernæst hvad pointen med historien så er.

Bibelkyndige på afveje

Jesus er til middag hos en flok bibelkyndige, og snakken falder på, hvor dejligt det vil være at opleve de frelstes store festmåltid hos Gud, som er omtalt i Det Gamle Testamente. De kender det som Messias-tidens herlighed – altså når frelseren kommer, bliver alt godt.

Samtidig har de bibelkyndige, som han sidder med, ikke forstået, hvem han er, og hvad hans opgave er – de gør faktisk, hvad de kan, for at finde beviser, der kan fælde Jesus som en bedrager og gudsbespotter.

Jesus sidder sammen med dem, som i udgangspunktet er en del af Guds familie, og han ønsker med lignelsen at fortælle dem, at de er i færd med at takke nej til netop den fest, de drømmer om – og så er vi inde ved pointen.

Dårlige undskyldninger

Jesus fortæller på baggrund af den normale praksis for invitationer: Værten inviterede først sine gæster, og da forberedelserne var færdige, sendte han en tjener rundt med besked om, at nu begyndte festen. Og så skete det usædvanlige og uhørte, at de takkede nej til at deltage.

Den første havde købt en mark. Men den lange og komplicerede proces for jordhandlen var afsluttet, og derfor var begrundelsen for at sige nej tak en fornærmelse.

Den anden havde købt fem par okser. Men den grundige og tidskrævende proces for indkøbet, hvor det skal afprøves, om okserne kan gå rigtigt sammen, var afsluttet, og det var en uhørt fornærmelse at sige, at et arbejdsdyr betød mere end relationen til værten.

En tredje undskyldte ikke engang sit afslag, og da det på Jesus’ tid var uanstændigt at tale om kvinder, var det både anstødeligt og fornærmende, at han ikke kunne komme, fordi han skulle være sammen med sin hustru.

I bund og grund er det naturligt, at værten reagerer med vrede, men til gengæld er fortsættelsen overraskende.

Gud ønsker fuldt hus

Værtens reaktion medførte, at han først indbød byens fattige og syge, men der var stadig plads.

Så indbød han folk fra omegnen. Værten ønskede, at huset blev fyldt op, og de oprindeligt indbudte skulle ikke forvente en ny chance.

Jesus understreger med lignelsen, at de bibelkyndiges skepsis og afvisning af ham er en uhørt krænkelse af Gud, og hvis de ikke tror på Jesus, så pådrager de sig Guds vrede. Den overraskende invitation af andre ses også i Jesus’ liv i øvrigt, først med en indbydelse til de udstødte i Israel og senere en indbydelse til hedningerne – her begynder verdensmissionen: Kom og vær med i glæden over Guds frelsende nærvær gennem Jesus.

Kom, nu er alt rede

Jesus har afleveret invitationen til festen, du ikke må gå glip af. Jesus ønsker, at du ikke må have så travlt og være så fokuseret på livet før døden, at du glemmer de ting, som har med livet efter døden at gøre. Du må igen og igen mødes med Jesus, så du er klar til at lægge hverdagen fra dig, når han siger: ”Kom, nu er alt rede!”

Sætter du tid af sammen med Jesus til daglig? Hvad står i vejen for at gøre det, hvis du ikke gør?

Hvad er mon din dårlige undskyldning?

Søndagens tekst: Luk. 14: 16-24

Historien om den store bryllupsfest

16 Jesus svarede med en historie: »Der var engang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker. 17 Da tidspunktet for festen var kommet, sendte han sin tjener af sted for at sige til de indbudte: ‘Nu må I komme, for alt er parat!’ 18 Men de begyndte alle som én at komme med undskyldninger. ‘Jeg har lige købt en mark, og jeg må ud at se på den,’ sagde den første. 19 ‘Jeg kan desværre ikke komme,’ sagde den anden, ‘for jeg har lige købt fem par okser, og jeg skal hen og prøve dem.’ 20 ‘Jeg er lige blevet gift,’ sagde den tredje. ‘Derfor kan jeg desværre ikke komme.’ 21 Da tjeneren vendte tilbage og meddelte, hvad de indbudte havde sagt, blev hans herre meget vred og sagde til ham: ‘Gå straks ud på byens gader og stræder og indbyd de fattige, de blinde, de lamme og andre handicappede, og bring dem herhen.’ 22 Kort efter kom tjeneren tilbage og meddelte: ‘Jeg har gjort, som du sagde, men der er stadig plads til flere.’ 23 Hans herre sagde da: ‘Så gå ud på landevejene og ved hegnene og overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så mit hus kan blive fuldt.’ 24 Det siger jeg jer: Ingen af de først indbudte kommer med til mit festmåltid.«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk