Hvem er min næste?

Fortællingen om den barmhjertige samaritaner og det naturlige spørgsmål om, hvem der er min næste, er en af de kendteste beretninger i Skriften. Fortællingen er en konkret vejledning af Jesus i en konkret situation, som vi alle kunne komme i.

Dette vigtige spørgsmål har til alle tider optaget mennesker, ikke mindst i kristendommen.

Gennem det meste af Bibelen, såvel i det Gamle som i Nye Testamente har spørgsmålet været årsag til utallige diskussioner om, hvor bredt og omfattende begrebet skal forstås. Nogle af de jødiske skriftlærde mente, at næsten var ’ens landsmænd‘, mens Jesus lader os forstå, eksempelvis i beretningen om den barmhjertige samaritaner, at næstekærligheden rækker langt videre.

I beretningen fortælles om de to rettroende jødiske gejstlige, der ikke anså den sårede og overfaldne mand som en, de skulle hjælpe. Måske var den overfaldne udlænding og derfor ikke en landsmand.

Studerer man betydningen af ordet ’næste’, finder vi forskellige betydninger i Skriften: en broder, den næste i rækken, en landsmand, en slægtning, en nabo, en medborger, et medmenneske, en man har relation til osv. Det er bemærkelsesværdigt at det engelske ord for min næste er ’neighbour’!

Som de fleste mennesker har holdninger til, hvad der er ’min næste’, så har vore politikere selvfølgelig også en mening om dette emne og udtrykker deres mening, ofte meget forskelligt.

En mener, at man ikke kan betragte en syrisk flygtning som sin næste. Gør man det, svigter man sine nærmeste, som jo er vores virkelige næste, her hvor vi lever.

En anden udtaler kort og godt, at alle mennesker er ’min næste’. Begge anskuelser sørger for, at den gamle diskussion om, hvem der er min næste, stadig er på dagsordenen i 2019.

I dagens tekst taler Jesus til disciplene og nogle lovkyndige. En af de lovkyndige spurgte Jesus, hvad han skulle gøre for at arve det evige liv.

Jesus spørger ham derefter: ’Hvad står der i loven’? Manden svarer: ’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele dit sind, og din næste som dig selv’. Jesus siger: Du har svaret rigtigt, gør det, så skal du leve’. Men den skriftkloge ville nu vide, hvem der var hans næste, og Jesus fortæller herefter historien om ’den barmhjertige samaritaner’.

Ingen kan vel være i tvivl om, hvem der var den overfaldnes næste, mente den lovkyndige.

Teksten fortæller os, at hverken præst eller levit havde tid eller lyst til at komme den overfaldne til hjælp. De vendte hovedet den anden vej og skyndte sig videre!

Det var måske ren og skær hjerteløshed og egoisme, der holdt dem tilbage, og ikke bare på grund af religiøse renhedsbestemmelser. Det er svært at finde undskyldning for ikke at hjælpe et medmenneske i nød, ingen religiøs eller verdslig lov kan vel forhindre det.

De lovlydige gejstlige svigtede, men den foragtede samaritaner vidste, hvem hans næste var, og handlede i medfølelse og kærlighed!

Hvis vi tænker situationen ind i vores tid, ville ’nogen’ måske tænke: Det problem er ikke mit, det har vi da det sociale netværk til at varetage! Ja, det har vi, der er folk og organisationer, der er ansat til at samle op og klare den slags, heldigvis; men livet er fuldt af situationer, hvor vi personligt møder mennesker i nød, og hvor vores indgriben er nødvendig, undertiden livsvigtig.

Hvis vi altid overlader hjælp og omsorg til det offentlige, er der en risiko for, at vi personligt kan blive kyniske og følelseskolde. Tak for de mange gode hjælpeorganisioner, vi i vores land nyder godt af, men lad det aldrig blive anledning til ikke at vise personlig næstekærlighed.

Vores næste er ham, der er i nød, og som vi møder på vores vej i livet. Om han så er dansk eller født i ’Langtbortistan’, så ændrer det ikke på kravet om næstekærligheden. Vi er alle forbundne, vi er Guds hænder, skabt i hans billede og skabt til at vise ubegrænset kærlighed i både ord og handling – sådan som Jesus viste os.

Af Ole Bækgaard

Søndagens tekst: Luk. 10: 23-37

Den barmhjertige samaritaner

23 Derpå sagde han til sine disciple: »Velsignede er de, som ser det, I ser! 24 Mange profeter og konger har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.«

25 En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. »Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?« spurgte han. 26 »Hvad siger Toraen?« var Jesu svar. 27 »Den siger: ‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med hele dit liv, med al din styrke og med alle dine tanker,’« svarede den skriftlærde. »Og den siger også: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’« 28 »Rigtigt svaret,« sagde Jesus. »Gør det, så skal du få del i livet.« 29 Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: »Jamen, hvem er så min næste?« 30 »Lad mig fortælle dig en historie,« svarede Jesus. »En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten. 31 Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte. 32 Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen. 33 Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34 så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham. 35 Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‘Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han. 36 Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?« 37 »Ham, der viste barmhjertighed,« svarede den skriftlærde. »Så gør du, som han gjorde!« sagde Jesus.