Røgfri voldspsykopater?

I Netflix-serien Crown ryger Prinsesse Margareth – spillet af skuespilleren Olivia Colman – næsten hele tiden – ligesom den virkelige Margareth.

Som bekendt har Netflix valgt, at de så vidt muligt fremover ikke vil have rygning i deres film og tv-serier. Deres officielle udmelding lyder bl.a. ”vi anerkender, at det er skadeligt”.

Men tænk, jeg vidste ikke, at det var skadeligt for mig at se Princess Margaret ryge cigaretter i ”the Crown”. Straks vil jeg åbenbart risikere at løbe ned til kiosken og kaste mig ud i et misbrug af røg og tjære, som vil vare livet ud.

Så derfor skal tobak væk fra sendefladen. Godt så.

Derimod skader det mig åbenbart ikke at se Versace morderen Andrew Cunanan’s groteske og brutale seksualforbrydelser penslet ud i detaljer i dramatiseringen om hans liv.

Selv om jeg efter det afsnit af American Crime Story på Netflix følte, at jeg havde brug for en hjerne-transplantation for at få fjernet disse billeder fra nethinden.

I årtier talte amerikanske kristne og familieorganisationer om, at man bliver påvirket af at se fiktion og udpenslede billeder på skærmen – og at det derfor er godt at mindske omfanget af voldelig og skadelig adfærd på tv og film.

Og i de samme årtier måtte den slags organisationer stå for skud og blive hånet for deres holdning. Det bliver de i øvrigt stadig i USA.

Det er et velkendt faktum, at den amerikanske mediebranche har brugt millioner på undersøgelser og ”eksperter” for at modbevise disse påstande.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ny holdning

Nu bliver der så pludselig lyttet til eksperterne, når de siger, at nogle mennesker får lyst til at ryge af at se på rygning – og derfor skal det væk fra skærmen.

Det vil formentligt brede sig til andre producenter også. Man fristes til at spørge sig selv, hvad deres egentlige motiv er.

Måske er de blevet uvenner med tobaksindustrien pga. af dennes manglende reklameindtægt. For det kan umuligt handle om omsorg for den enkelte.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jeg har nemlig ikke hørt streamingtjenester tale om, at de vil sætte fokus på at minimere den markante strøm af vold, gru og sex i deres programmer, som virkelig påvirker børn og unge.

Og jeg har heller ikke set nogen som helst tendens i anden retning end en hårdhed og brutalitet, som tager til i styrke og intensitet år for år. Og det gælder ikke kun streaming kanaler, men tv- og filmbranchen generelt.

Vi ser en udvikling, hvor der bliver brugt flere og flere timer bag skærmene, og seerne bliver kun yngre.

Et af Netflix’ egne påfund er en horror serie om den 16-årige heks Sabrina, der udførligt dyrker okkultisme. En sådan serie og et utal af lignende serier og film baner vejen for, at unge bliver draget af den okkulte verden, som er den hurtigst voksende trosretning i verden.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tilfældigt?

Nej. Og det er blot eet eksempel ud af en streaming-kultur, som er i eksplosiv vækst og bliver mere og mere hardcore.

Det bliver til stadighed mere vanskeligt at finde film og tv-serier, hvor jeg helt kan undgå at få serveret sataniske ritualer, voldtægter, sexorgier, amputation af ben, så blodet sprøjter, økser i hovedet, aliens eller menneskeædende drager. Det er råt derude i streaming-land. Meget råt og meget eksplicit.

Vi ved faktuelt, at Peter Madsen, Ted Bundy og alle andre mordere i samme kategori blev tændt til deres groteske adfærd af voldsporno. Men det taler man ikke længere om.

Hvor skadeligt porno er, og hvor meget ens adfærd bliver påvirket af at se det. I hvor høj grad det drager mennesker med afvigende, sadistiske og sygelige tilbøjeligheder til at udleve disse handlinger i virkeligheden.

Ligesom man i øvrigt heller ikke længere taler om, at Anders Breivik var besat af at spille computerspillet World of Warcraft og havde øvet alle sine uhyrligheder på en skærm igen og igen, før han udlevede dem på Utøya.

Påvirker fiktion virkeligheden?

Det tror jeg nok lige. Men nu taler man altså så om i den offentlige debat, at der er en risiko for, at man kan føle sig fristet til at tænde en rygende pind og smage på den, hvis man ser det på skærmen.

Seriøst? Det er jo nærmest latterligt i sammenligning. Hvorfor får de mere alvorlige ting ingen konsekvenser, ingen begrænsninger, ingen seriøs debat og taletid?

Som så ofte før skyder man de små fugle og lader gribbene flyve højt og frit – og sætter ind det fuldstændigt forkerte sted. Dem som nu har rettet en skarp kritik af rygning på tv, udviser dobbeltmoral og en alvorlig mangel på dømmekraft.

Igennem hele mit liv har jeg set mennesker ryge på tv og film, og ikke én gang har det givet mig lyst til at ændre min status som ikke-ryger. Og ikke én gang har det givet mig mareridt om natten.

Kunne jeg blot sige det samme om scener, som rent faktisk har været skadelige for mit sind at se igennem min opvækst og mit voksenliv. Scener, jeg måtte slukke for.

For ikke at tale om alle de gange, jeg ville ønske, jeg havde slukket i tide. Så jeg havde undgået de billeder fra skærmen, der kom væltende uden varsel som et overgreb på mit sind og klistrede sig klæbrigt fast på mine nervebaner. Ingen af disse billeder handlede om, at der blev tændt en cigaret.

Ja, rygning er en grim og farlig vane, som man ikke bør tilskynde nogen til. Men det gør man heller ikke ved at være historisk korrekt, når Winston Churchill tænder en cigar i en film.

Det daglige Net-fix

Derimod bør man i langt højere grad italesætte det alvorlige i, at børn, unge og voksne påvirkes af de mange timer, der dagligt bruges på nedbrydende underholdning på tv, på spil, apps, sociale medier osv.

Hvad sker der egentligt med vores evne til at opretholde sunde stabile real life relationer, vores evne til nærhed, vores livskvalitet og koncentrationsevne?

Satan er smart!

Han ved præcis hvad han har gang i. Spørgsmålet er, om vi som kristne overhovedet har opdaget, at 1. Peter 5,8 passer på den Net-fælde, som vi alle mere eller mindre er røget i.

”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen…”

De allerfleste mennesker lever i dag i en slags massehypnotisk tilstand. Hjerneforskere har påvist, at når vi ser tv, går hjernen fra beta-bølger til alfa-bølger. Altså fra almindelig opmærksom tilstand til en drømmende, afslappet tilstand.

Desværre er det også den tilstand, hvor vi åndeligt set er langt mindre på vagt og mere modtagelige for påvirkning.

Hvis du ikke tror, det er så slemt som afhængighed og massehypnose, så prøv noget så eksotisk som at fjerne alle skærme og mobiltelefoner i 3 uger og se, hvordan det ændrer alt. Og hvor faretruende det føles at ”gå glip af noget” og være helt udenfor rækkevidde.

De fleste bliver irriterede, rastløse og angste af det, selv om man også oplever en lettelse og masser af timer til sin rådighed, man ikke anede, man havde.

Gradvist begynder hjernen så at falde til ro, og man bliver opmærksom på ting, man var blevet for distraheret til at forholde sig til rigtigt til. Faktisk er det beviseligt, at især børn og unge nu har virkelig svært ved at læse fokuseret i fx Bibelen i bare 15 minutter af gangen.

For at kunne læse i Bibelen eller bøger, må man fordybe sig stille og fastholde fokus på noget, som ikke indeholder hurtigt flakkende billeder og ikke aktiverer endorfiner og dopamin receptorer i hjernen i samme tempo, som snapchat og likes på facebook.

Og her er det også værd at nævne det triste og tankevækkende i, at psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser hos børn og unge er i markant stigning. En del af forklaringen ligger her.

Slaver

Vi bliver alle mere eller mindre slaver af vores kultur, hvis vi ikke går imod strømmen. I endnu højere grad nu i denne generation, efter at teknologiens gud har sat sig på tronen.

Desværre tror jeg ikke, vi kan ændre ret meget ved kulturens og mediernes udvikling, for det vil fortsat blive endnu mere mørkt og satanisk.

Vi kan gå imod åndsmagter i bøn, og det skal vi fortsat gøre. Vi kan undervise og advare, og det skal vi ikke stoppe med. Vi skal være lys og salt og vise med vores livsstil, hvad det vil sige at følge Jesus.

Vi kan forkynde Guds Ord, gøre gode gerninger og bede for mennesker. Men vi skal ikke være naive og tro, at vi kan ændre, at verden fremover vil markedsføre og udleve alt det, der er i direkte opposition til Guds Ord.

Det ser vi klart, ikke blot når vi ser os omkring, men vi læser også flere steder i Bibelen om, hvordan det vil blive. ”Og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri…” (Johannes Åbenbaring 11, 21)

Det vi derimod kan ændre her og nu, er, hvad vi selv gør. Vi kan tage ansvar for vores familier og kirker og ikke lade os rive med.

Hvor meget lettere er det ikke at sætte sig til rette foran skærmene næsten alle aftener frem for at bede og søge ind i Hans nærvær i stilheden.

”Kunne du ikke våge blot en time?…”. ”Nej Jesus, jeg skal lige se et afsnit af Game of Thrones. Men måske ses vi senere.”

Våg og bed!

Jesus fortsætter i Markus 14 med ordene:
”Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt”.

Spørg Gud i dag, hvad du og din familie har brug for helt konkret at ændre og begrænse i jeres brug af medier.

Find fritids- og hjemmeaktiviteter, som ikke er teknologiske, kom ud i naturen og se hinanden i øjnene flere timer pr. døgn, end I ser ind i diverse skærme.