Marias mave

For nylig læste jeg på en amerikanske mor-blog om en sjov idé til at tage del i Marias glæde over at skulle være mor: Idéen var at lave et babyshower for Maria. Bloggeren foreslog lege og idéer til gaver, man kunne give til andre. Alt sammen rigtig godt fundet på og en sjov måde at relatere til Jesus’ fødsel.

Det mindede mig om, hvordan jeg i flere år havde det virkelig anstrengt med julen – særligt med Marias mave. Jeg slog mig på hendes uventede graviditet og på, at hele julen drejede sig om en fødsel.

Det var i de år, hvor vi kæmpede med barnløshed. Hvor smerten over ikke at være familie, som jeg havde drømt om det, bed.

Hvor det føltes, som om alle omkring os ventede børn, fødte eller kunne vise et scanningsbillede. I en tid hvor gravide maver føltes som en pegende finger, blev Marias mave nærmest uudholdelig.

Dér gik jeg og længtes efter et barn; og hun fik ét uden at bede om det. Der var jeg klar til at tage imod et barn og fik ingen; og hun blev overrumplet med et barn og måtte huhej gøre sig klar. Hvor kirken ellers havde været et frirum mellem Gud og mig, blev det nu også et sted, hvor længslen blev tydelig.

Barnløshed

Det er ikke let at kæmpe med barnløshed. Det er ensomt, og det gør ondt. Det er slidsomt, og det er svært helt at forklare, hvad man går igennem. Børnefødselsdage, babyshowers og andre sociale sammenkomster kan blive næsten uudholdelige. Det samme gælder julen.

Ikke kun fordi Marias mave strutter os i møde, mens vi hører om rejsen til Betlehem. Også fordi det er ved højtider og særlige anledninger, vi bliver mindet om det, vi ønsker os – og dermed også om det, vi ikke har.

Det er derfor glæden bliver uudholdelig: for selvom den retter sig mod den anden, så peger den samtidig tilbage på det, vi selv har – eller ikke har.

Derfor bliver det så svært at glæde sig på andres vegne, fordi det netop understreger det, der ikke er at glæde sig over på egne vegne.

Det hører med til kristendommen, at vores Gud i Jesus bliver menneske og dermed også er hjemme i alt det, der hører mennesker til: uønskede graviditeter og barnløshed med.

Derfor er der heller ikke noget galt i at sidde i kirken i december og have det svært med Marias mave. Det kan Gud godt drage omsorg for os i.

I år kan jeg godt glæde mig over Marias mave, selvom jeg ikke glemmer hende, der havde det svært i december.

Måske har du eller nogen du kender, svært ved at glæde sig over Maria på æslet. Så vid, at du ikke er alene. Jesus blev født ind i en verden, der ikke er, som Gud havde tænkt.

Og hvis du ikke selv kender til smerten ved barnløshed, så brug Marias mave som anledning til at bede for dem, der venter sig og dem, der venter med tårer.