Gud gav mig en ny stemme

Jordan McGuire fra Illinois har gjort et stort indtryk
på sine gymnasie- og Rotary-venner i Danmark.
Men han har også en spændende historie at fortælle.Da Jordan var 12 år, blev han ramt af en sygdom, der forhindrede ham i at gå. Men en familiensammenkomst ændrede Jordans liv – og hans stemme.

Jordan synger ved en koncert for at betale sin rejse.

Det seneste år har Jordan været udvekslingsstudent på Munkensdam Gymnasium i Kolding. Her har han bl.a. oprettet sit eget gospelkor på gymnasiet og har imponeret alle med sin stemme!
Og Jordan synes – i modsætning til os selv – at danskerne er sådan nogen dejlige mennesker…
– Jeg synes, at de er vidunderlige, siger han på sit næsten fejlfrie dansk og fortæller f.eks. om en tilfældig bilist, som tog ham og andre unge op, og straks tilbød Jordan at komme på besøg når som helst og overnatte, hvis han havde lyst til det…
Og spørger man ham om hans Rotary-udvekslingsfamilie, er han også fuld af ros.
Han føler sig som en søn i huset hos bankbestyrer Merete Jørgensen, og om manden i huset, gartner Christian Christensen, udbryder Jordan spontant: Jeg elsker ham!
(På engelsk kan man vist bedre sige den slags…)
Og så var Danmark endda ikke hans første prioritet, da han skulle ønske et værtsland – det var det femte…
Men Jordan synes, han har haft et pragtfuldt år – og vil vende tilbage til Danmark.
Der er noget ved Jordan, som bare får mennesker til at holde af ham. Hvad er det?
Måske har det noget at gøre med den lammende sygdom, han blev ramt af som 12-årig hjemme i Carterville i sydstaten Illinois i USA?

En dag, hvor Jordan spillede ”kickball” i skolen, ramte ulykken ham pludselig:
– Jeg løb fra første base og pludselig ”hang” noget ligesom over mig. Jeg kunne ikke røre mig mere, så jeg faldt. Mine ben kunne ikke mere, de gjorde ondt. De kunne ikke røre mit ben, ikke engang hårene på mine ben. Det gjorde ondt. Det var forfærdeligt.
Jeg kunne ikke gå. De måtte køre mig rundt i en kørestol på hele skolen.
Lægen havde ingen anelse om, hvad det kunne være.
– De sagde at noget havde sat sig på mit knæ. Men de vidste ikke hvad det var. Først troede de, at det var væske, så de tog de en stor gammel nål og stak den i siden af knæet og prøvede at trække væsken ud. Men der var intet…

Jordan blev sendt til et større hospital i en større by, men her kunne lægerne heller ikke blive enige om, hvad det var.
– Nogle læger sagde, at det var leddegigt, mens andre læger sagde, at det var en virus, og at det ville gå væk igen.
Til sidst sagde lægerne, at jeg ville sidde i en kørestol resten af mit liv og at jeg ikke ville være i stand til at gå.

– Det var forfærdeligt for mig, for jeg blev placeret i en kørestol. Men jeg blev ved med at bede: ”Kære Gud, vær så venlig at give mig noget, jeg kan gøre. Jeg er hjælpeløs, jeg føler mig doven. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ruller bare rundt, det er alt jeg kan…”
Jeg så mine fætre og kusiner svømme og spille – for det var sommer – og selvfølgelig ville jeg også det, men jeg kunne ikke, fordi jeg sad i kørestolen. Så jeg bad: ”Kære Herre, hjælp mig, giv mig noget at lave, noget som jeg kan.”

Fire måneder efter, at Jordan var blevet syg, mødtes hele familien til den årlige familiesammenkomst, hvor de også bad for Jordan.
– Min familie er stærke i troen, og vi tror, at alt er muligt for Kristus.
Samme aften efter familieforsamlingen kom Jordans tante, der arbejdede som fysioterapeut, for at vise ham, hvordan han kunne komme omkring. Men lige dér oplevede Jordan pludselig Guds kraft.

– Jeg følte det ligesom nogen smed en spand med is over mig. Det var ligesom ild, men det var koldt. Denne kolde ild kom over hele min krop. Og lige der, mens hun prøvede at vise mig, hvordan jeg skulle komme omkring, vidste jeg, at jeg ikke behøvede kørestolen, men at jeg var fuldstændig helbredt!
Så jeg kom op af kørestolen og løb igennem hele huset. Jeg løb op og ned, og frem og tilbage gennem hele huset.
– Jeg blev helbredt af Guds kraft den aften. Jeg tog alle mulige steder hen den aften. Jeg var så glad og begejstret.

– Denne oplevelse lærte mig så meget. Jeg synes, at det var ligesom Gud sagde: ”Du kan gøre ting. Du kan arbejde for mig.”
En uge eller to efter at Jordan var blevet helbredt, havde de musiktime på skolen. De sang gospelsangen ”Rise Shine, for the light is coming.”
– Jeg startede bare med at synge som enhver anden dag. Jeg havde aldrig i mit liv været en sanger. Jeg sang skrækkeligt. Jeg kunne virkelig ikke synge…
– Jeg tror, at min stemme måske var lidt kraftigere end de andres. Og pludselig sagde læreren: ”Hvem er det? Hvad er det for en syngen? Og alle skyndte sig at pege på mig: ”Det er Jordan, det er Jordan”, og jeg tænkte: ”Hvad har jeg nu gjort?!”

Der var sket noget med Jordans stemme.
– Jeg startede min karriere, mit gospel liv, lige der, hvor jeg sang Rise Shine, for the light is coming.
Gud havde givet mig gaven til at kunne synge, da jeg blev helbredt. Jeg kunne ikke synge tidligere, jeg var skrækkelig. Jeg var simpelthen forfærdelig. Jeg havde prøvet at synge. Jeg havde prøvet at synge i forskellige musicals og lignende, men de ville ikke lukke mig ind, fordi jeg var så dårlig! griner Jordan.
Siden har han til flere begivenheder sunget nationalsangen foran 25.000 tilskuere. Da Jordan var 15 år, tog han fra kirke til kirke i USA og prædikede og sang for andre unge.
– Jeg kan godt lide at fortælle mennesker, hvor stor Gud er, og hvad han har gjort for mig.

Jordan har godt lagt mærke til, at danskerne har et andet forhold til kristendom.
– I USA er vi måske en lille smule mere fokuseret omkring kirken, end mange i Danmark er. Vi er ofte i kirken 2-3 gange om ugen, forklarer han.
Mange spørger ham, om han ikke kan synge rock.
– Det er okay, men det er ikke min passion, svarer han. – Min passion er gospel. Det er om Jesus Kristus, jeg synger. Det er hele mit livs formål nu.
– Der er et formål og en mening med livet. Jeg tror, at alt kommer fra Gud, og at der var en mening med, at jeg skulle til Danmark. Der er en grund til, at jeg er her, og jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Så det er fantastisk, og det har været et fantastisk år.

Når Jordan efter sommerferien vender tilbage til USA, vil han bl.a. studere musik på universitetet.
– Jeg tror, at det er meningen, jeg skal synge og prædike. Gud har givet mig en måde at snakke med mennesker på. Gud har givet mig ordene, måden at prædike på og det hele, slutter Jordan sin historie.