Især Nigerias kristne er ofre for folkemord

I en ny rapport begrunder The U.S. Commission on International Religious Freedom, hvorfor Fulani-hyrders forfølgelse af kristne i Nigeria med rette må betegnes ”folkemord”.

Rapporten er udarbejdet af et ekspertpanel bestående af menneskeretsaktivister og forskere, som rådgiver Det hvide Hus, udenrigsministeriet og Kongressen i USA om trosfrihed.

I sidste uge udgav USCIRF et factsheet med fokus på den rolle, som religion spiller i den eskalerende vold forøvet af og imod fulani-samfund i Vest- og Centralafrika.

Dette fem sider lange faktaark beskriver blandt andet fulaniernes forhold til islam og islamistisk inspireret vold.

Stor nomadegruppe

Fulanierne menes at være verdens største etniske nomade-gruppe. Folket er overvejende muslimer og lever af deres kvægflokke. Talmæssigt er der millioner af fulanier spredt over godt et dusin forskellige lande i området syd for Sahara (Sahel og Vestafrika).

De seneste år har der været stadig flere rapporter om fulani-områder, som bliver berørt af gentagne voldelige konflikter, der blandt andet handler om græsningsarealer.

“Ifølge mange analytikere og repræsentanter for lokale indbyggere har volden øget de religiøse spændinger i et område, hvor mange muslimske og kristne samfund ellers har levet fredeligt side om side i århundreder,” hedder det i rapporten.

Kristne farmere angribes

Rapporten fra USCIRF udkommer i en tid med stadig flere beretninger om bevæbnede fulani-ekstremister – især i Nigeria, som angriber kristne landsbyer om natten.

l de opdyrkede områder bliver kristne landbofamilier dræbt, husene bliver nedbrændt, og hele grupper bliver drevet på flugt fra deres jord og hjem.

Tusinder er blevet dræbt og endnu flere fordrevet på grund af disse angreb i de seneste år. Flere internationale kristne menneskerettighedsgrupper kræver derfor en undersøgelse for folkemord.

Samtidig har også fulani-samfund været udsat for hævnangreb udført af unge fra de kristne områder.

På bekymringslisten

Den tiltagende vold, som rammer dele af Nigeria på daglig basis, vækker bekymring i USAs udenrigsministerium. I december 2019 blev Nigeria inkluderet i en særlig ”bekymringsliste” med lande, der i særlig grad udfører eller tolererer alvorlige krænkelser af trosfriheden.

De tidligere medlemmer på listen er: Burma, Kina, Eritrea, Iran, Nordkorea, Pakistan, Saudi Arabien, Tadsjikistan, Turkmenistan, Sudan, Komorerne, Rusland og Uzbekistan.

Nigeria er derimod det ene af tre nye ”særlige bekymringslande” (countries of particular concern) sammen med Cuba og Nicaragua.

Tidligere kalifater

Ambassadør for International Religious Freedom Sam Brownback udtalte dengang til The Christian Post, at USA var bekymrede over den ”tiltagende vold, fælles-aktioner og manglen på effektive modforholdsregler fra regeringens side”.

Rapporten fra USCIRF understreger, at fulanifolket er en stor etnisk gruppe med stor diversitet både hvad angår kultur og livsstil. Derfor er det svært at ”generalisere” i forhold til den etniske gruppe og dennes forskellige klaner.

Flertallet af fulanierne er sunnimuslimer og sufister. Historisk har fulani-grupper “spillet en afgørende rolle i adskillige voldelige kampagner for at indføre islamisk styre i Vestafrika i løbet af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede.”

Nogle fulanigrupper har afslået at tage del i de voldelige kampagner. Men i adskillige tilfælde har de erobrede kalifater favoriseret folk fra visse elite-klaner blandt fulanierne og givet disse klaner politisk magt over ikke-fulaniere.

”Dette har ført til vrede i de ikke-fulanske samfund, som i nogle områder oplevede marginalisering og diskrimination under det islamistiske styre. I nogle lande findes denne vrede stadig,” fastslår USCIRF-rapporten.

Den vold, som i disse år udøves af og ind imellem imod fulanierne, skyldes ifølge USCIRF en kompleks blanding af ”klimaforandringer, befolkningsvækst, let adgang til våben, dårligt lederskab, indbyrdes stridigheder, ulovlige forretninger og uens fordeling af tjenester og ressourcer”.

Religiøs konflikt?

Eksperterne strides om årsagerne til konflikterne. Rapporten konkluderer:

”Under alle omstændigheder har volden forårsaget af eller rettet imod fulani-grupper tydeligt forværret de religiøse spændinger i Nigeria og CAR. En USCIRF-undersøgelse fra 2019 fandt, at beretninger om vold fra Nigerias mellembælte, hvor fulani-samfund var indblandet, ’er nogle af de mest polariserede mellem religiøse samfund’.”

Volden er kompleks og multidimensional, men i høj grad religiøst motiveret, fastslår rapporten.

”I nogle områder bliver fulani-militserne anklaget for bevidst at angribe de kristne på grund af deres tro. Som tidligere omtalt er fulani-militsernes vold udbredt i CAR, hvor politisk, etnisk og ressourcebaseret vold har antaget sekteriske dimensioner.

I Nigerias mellembælte har formodede fulani-militser nedbrændt kirker og angrebet overvejende kristne landsbyer og kristne gudstjenester. Det har ført til anklager om, at de formodede fulani-angribere begår folkemord mod kristne”.

Civile mænd, kvinder og børn bliver dræbt

Den 2. oktober 2020 skrev Morning Star News om et angreb, der var sket i landsbyen Kpachudu i Plateau State vest for Jos den 28. september. Her blev to unge kristne mødre og en 6-årig dreng dræbt.

I forrige uge blev otte kristne, heriblandt den 64-årige leder af landsbyen, dræbt af ”hyrderne”.

Den 52-årige Chundung Bulus fortalte, at hendes mand, Bulus Chuwang Janka, blev lokket ud af huset i landsbyen Rasat i Barkin Ladi County. Få minutter senere kunne familien høre hans råb om hjælp, og da hun og sønnen løb ud, blev de beskudt. Mor og søn overlevede, mens manden blev slået ihjel med macheter. Fulani-hyrderne havde også angrebet landsbyen den 17. juli i år, fortalte Chundung Bulus.

Repræsentanter for lokalbefolkningen udtrykker frustration, både over de mange angreb mod kristne, og over myndighedernes passivitet i sagen.

Den 24. september angreb fulani-hyrderne en landsby i Vwang District, hvor de dræbte fem katolikker og sårede en sjette, oplyste den kristne advokat Dalyop Solomon Mwantiri til Morning Star News.

Den 23. september dræbte fulanierne en kvinde og hendes søn, mens de arbejdede på marken i landsbyen Sopp, tilføjede advokat Mwantiri.

Samme dag angreb omkring 100 fulanier bevæbnet med geværer og macheter nogle markarbejdere i Jol og sårede ni af dem, inklusive en 38-årig enke ved navn Naomi Joshua.

”Vi flygtede alle i forskellige retninger, men ni af os blev såret. Vores landsby bliver konstant angrebet at hyrderne, og det er svært for os at passe vores landbrug,” fortalte Naomi Joshua.

World Watch Monitor kan stort set hver uge bringe lignende artikler om vold mod kristne forårsaget af ”fulani-hyrder”, der sjældent eller aldrig bliver pågrebet og retsforfulgt i Nigeria.