Drager vi vore egne konklusioner?

Af Hanne Wahl. Major i Frelsens Hær.

Vi er nu godt inde i fastetiden og kan i evangelierne følge Jesus og disciplene på rejsen mod Jerusalem og påskefejringen.

Hvis vi følger udviklingen i Lukasevangeliet efter Jesu 40 dage i ørkenen, er det centrale først og fremmest, at de tolv apostle udvælges og sendes ud, beretninger om mirakler i form af helbredelser og bespisninger, og hele tiden er det krydret med undervisning.

Kapitel 11 begynder med undervisning om bøn – Lukas-evangeliets version af Fadervor og Jesu ord: ”Bed, så skal der gives jer, søg så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer…” (kap. 11 vers 9 og 10)

Så skifter tonen på en måde i dagens tekst.

Alvoren i vers 23, ”den, der ikke er med mig, er imod mig og den der ikke samler med mig spreder”, er ikke til at tage fejl af.

Tvivl fører ofte til, at vi drager vore egne konklusioner i stedet for at holde fast i, hvad Guds Ord siger til os.”

Hold fokus

Vi ved det jo godt – kaldet til at følge Jesus handler om at holde fokus, fordi der er så meget i vores hverdag, der kan forstyrre, så vi begynder at blande det hele sammen i pærevællingen af ”den ene sandhed kan være lige så god som den anden” osv.

At være vidne til en uddrivelse kan givetvis være en voldsom oplevelse, og det er både helt naturligt og helt i orden, at folk undrede sig over, hvad det gik ud på.

Udfordringen er, at tvivlen får lov at være den dominerende faktor, hvilket har fulgt menneskeheden helt siden Adam og Eva og slangens spørgsmål til dem ”Har Gud virkelig sagt?” (1. Mosebog kap 3. vers 2).


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tvivlen fører nemlig for ofte til, at vi drager vore egne konklusioner i stedet for at holde fast i, hvad Guds Ord siger til os. Derfor er det vigtigt, ikke kun i fastetiden men hver dag hele livet, at tage tid til at stoppe op og finde ud af, hvad Guds Ord siger om de ting, vi kan undre os over.

Hvad er det, Helligånden åbner vore øjne, ører og tanker for?

Kend hans stemme

I Johannesevangeliets kap. 10 findes beretningen om Jesus, der omtaler sig selv som den gode hyrde. I vers 4 og 5 gør Jesus det klart, hvorfor det er vigtigt at holde fokus og følge ham – så bliver vi ikke i tvivl, om hvorvidt det er ham, når han taler.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst.
Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.”

Det stemmer godt overens med det sidste vers i dagens tekst.
v. 28 ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det”.
I Bibelen på hverdagsdansk får dette vers en ekstra dimension.
”Velsignede er de, der hører Guds ord og HANDLER på det.”

Kaldet til at gå ud

Kaldet til at følge Jesus er et kald til at GÅ UD i vores hverdag og forkynde evangeliet, så flere hører Guds ord igennem de troendes tilstedeværelse, deres ord og levet liv.

Fastetiden er tosidet – den er til personlig bøn, fordybelse og refleksion, men efter ørkenen begyndte Jesus sin tjeneste og var at finde blandt mennesker inde og ude. Han kaldte disciplene til efterfølgelse, underviste dem og sendte dem ud.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



En af mine yndlingssange i Frelsens Hærs sangbog med tekst af Anne-Lise Silfverberg, hjælper mig til at forstå budskabet i dagens tekst og udfordrer mig til for hver ny dag at tage valget om at følge kaldet fra Jesus:

Gud gav os viljen,
det er Hans ord,
vi kan bestemme selv.
Mange har valgt
at slette hvert spor,
undvære Gud på jord.

Jeg kan jo vælge, og jeg har sagt: Gud, jeg er din i dag.
Hjerte og vilje har jeg Ham bragt, jeg er nu i Hans magt.

Søndagens tekst: Luk. 11,14-28

Jesus under falsk anklage

14 Engang uddrev Jesus en ond ånd, som havde gjort en mand stum. Efter at være befriet fra den onde ånd kunne den stumme mand tale, og folkeskaren var forbløffet.

15 Men mange var skeptiske. Nogle sagde: „Det må være med hjælp fra Satan, de onde ånders fyrste, at han driver dæmonerne ud.” 16 Andre ville sætte ham på prøve ved at bede ham gøre et mirakel, som helt klart var fra Gud.

17 Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Det samme gælder et hjem og en familie.

18 Hvis nu Satan uddriver sine egne onde ånder, hvordan kan hans rige så bestå? I påstår, at jeg uddriver onde ånder ved hjælp af de onde ånders fyrste.

19 Påkalder jeres egne tilhængere så også Satans magt, når de vil drive onde ånder ud? Prøv engang at spørge dem! 20Men hvis det er ved Guds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer!

21 Når en stærk og bevæbnet mand bevogter sit hus, kan han have sine ejendele i fred. 22Først når en, som er stærkere end ham, angriber og besejrer ham, kan den stærkere afvæbne ham og fordele byttet.

23 De, der ikke er med mig, er imod mig, og de, der ikke arbejder sammen med mig, modarbejder mig.

24 Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted, hvor den kan slå sig ned. Når den ikke finder noget, siger den til sig selv: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’

25 Når den vender tilbage, finder den huset rengjort og sat fint i stand. 26Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske.”

27 Mens Jesus talte, råbte en kvinde fra mængden: „Åh, velsignet er den kvinde, der bragte dig til verden og nærede dig ved sit bryst!” 28Jesus svarede: „Velsignede er de, der hører Guds ord og handler på det.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk