Forfølgelsen af kristne tager til i Tyrkiet

En række hændelser indikerer, at forfølgelsen af kristne er tiltagende i Tyrkiet. Eksempelvis er en sydkoreansk missionær blevet knivdræbt i 2019, katedralen Hagia Sofia blev omdannet til moské i 2020 og 70 missionærfamilier er udvist af landet siden begyndelsen af 2019.

Jeg ville gerne tale med tyrkiske kristne ansigt til ansigt om denne udvikling, men grundet covid-19 må jeg stille spørgsmålene i et videomøde til Mehmet, som er en af Dansk Europamissions gode kontakter og en nøgleleder.

Tro på Jesus lukker døren til nogle arbejdspladser

”Lige nu har mange kristne problemer i Tyrkiet”, fortæller Mehmet. ”Vi har ikke institutioner, der kan uddanne kirkeledere. Der er ikke kristne friskoler, vi kan sende vores børn til. Kun skoler for udenlandske børn må have et kristent grundlag.

Hvis det af dit ID-kort fremgår, at du er kristen, kan du ikke arbejde i politiet eller være lærer i en offentlig skole. Så snart myndighederne finder ud af, at du er kristen, bliver du fyret fra dit offentlige embede.”

”Omkring 10% af de tyrkiske konvertitkristne får deres ID-kort ændret, så det fremgår, at de er kristne. Dette svarer til ca. 700 mennesker af de i alt 7000 etniske kristne i Tyrkiet. Derimod fremgår det automatisk af syrere og armeniernes ID-kort, at de er kristne.”

Missionærer udvises

”Desuden er der på det seneste mange eksempler på, at udenlandske missionærer udvises. Der er ikke kun tale om udenlandske missionærer, men også tyrkiske kirkeledere, der har udenlandske ægtefæller, som må forlade landet. Så forfølgelsen er stigende i Tyrkiet.”

Mehmet mener, at disse tendenser ikke kun er et angreb på udenlandske missionærer, men også kan ses som et springbræt til at gå efter tyrkiske kristne.

”De tyrkiske kristne er påvirket af situationen. Det skaber en stor skuffelse, idet missionærerne har været i landet i mange år, og udvisningerne er sket så pludseligt”.

Er det missionærer, som indtager en ledende rolle i kirken, der bliver udvist?

“Ja, absolut. Jeg tror, at de udvælger dem, som de vil sende væk. De forsøger at gøre kirken sårbar. Missionærerne har gjort meget i fronten. Nu er tiden kommet til, at missionærerne træder et skridt tilbage og går side om side med tyrkerne. Eller måske træder et skridt tilbage og lader tyrkerne vokse sig stærkere.”

Problem for forældre

Mens udvisningerne af missionærer er accelereret siden 2019, har nye kristne i mange år mødt modstand i deres familier.

Mehmet fortæller: ”Der er ingen forældre, der siger tak til deres børn for at blive kristne.
Da jeg var ung, var jeg en rod, men mine forældre ville hellere, at jeg var muslim og en rod – end kristen og lovlydig. Jeg fortalte min familie, at jeg var kristen.

I starten ville de ikke tro mig. Men da de så, at jeg regelmæssigt deltog i møder og læste i Bibelen, forsøgte de at stoppe mig og tale mig fra det. Jeg fortsatte.

Så begyndte de at blive mere barske i deres modstand mod min nye tro. De tog min Bibel og gav mig stuearrest, så det eneste, jeg måtte, var at gå i skole.”

”Da jeg fortsat bekendte mig som kristen, blev konsekvensen, at jeg kun måtte være hjemme for at sove om natten. De sagde, at jeg ikke måtte fortælle nogen andre om min tro.

De sagde: ’Gå din vej’. Men min bror ønskede at gå med mig til et kristent møde. Ved mødets afslutning blev han rørt, begyndte at græde og gav sit liv til Kristus. Min bror ændrede holdning, og det smittede af på min familie, der langsomt begyndte at respektere min tro. Men nogle familier melder deres børn til politiet, hvis de konverterer til kristendommen.”

Forfølgelsen er naturlig – og gavnlig

”Men klager vi over det? Nej, for Guds ord siger, at disse prøvelser vil styrke os. Hvis du ikke bliver forfulgt, har du et problem.”

Der bliver stille til videomødet, da Mehmet udtaler dette. Jeg bliver stille, da jeg lever i et land, hvor kristne ikke bliver forfulgt, og må svare: ”Jamen, så har danske kristne et problem.”

Mehmet ser forfølgelse som en mulighed for, at hans tro kan styrkes. På den måde kan han være et forbillede for os i Danmark, når vi i meget mindre grad engang imellem møder skepsis på grund af vor tro.