En eller to fødder i himlen?

Krigsrygterne buldrer i det fjerne. Kommer der en krig i Ukraine – og hvordan vil det påvirke resten af Europa? Vores tryghed er truet, hvad gør vi? Hvor er vi på vej hen?

Vi beskriver ofte livet som en rejse, en vandring. Men for mange af os kan det godt være lidt svært at huske på det i hverdagen. For de fleste af os har samme job i en årrække og bor ofte i samme område af landet i mange år.

Det, der sker, når vi bliver ældre, måske får en familie, køber hus og bliver en del af lokalsamfundet, er, at vi bliver lidt satte. Vi bygger og opgraderer bil, hus, have og hvad vi ellers kan optimere. Det er naturligt og forståeligt. Hvem vil ikke gerne have en dejlig hverdag? Men følelsen af, at være på en rejse bliver måske lidt mere utydelig.

Den snoede vej

Jesus beskrev blandt andet sig selv som ’Vejen’, hvilket derfor også var et af de navne, som de første kristne brugte om sig selv. En vej er dynamisk og fører hele tiden nye steder hen. Man kan som regel ikke se ret meget af en vej. Der er noget ukendt, som kun kan opleves, når man når længere ned af vejen. Når jeg hører om spændingerne i Ukraine, så kan jeg hurtigt blive lidt nervøs for fremtiden. Hvad sker der? Vil det udvikle sig til en ny, stor krig? Hvad med Danmark?

Men ved du hvad? Det betyder i sidste ende ikke så meget. Lad være med at fokusere for meget på krigsrygter eller på din egen tryghed og velstand. Skab fred, ja. Bed for situationen og gør, hvad du kan. Hjælp din næste! Selvfølgelig.

Men: ”Vogt jer for al slags pengebegær, for økonomisk velstand kan ikke skænke jer livet,” sagde Jesus og fortalte om en rig tåbe, der samlede al sin velstand i store huse, så der var plads til det hele. Han troede, at han var tryg. Men hans problem var, at han ikke ”var rig hos Gud”. Hans liv var egoistisk og tomt, og da han uventet døde, var det hele spildt (Luk. 12,15).

Måske var det folk som ham, Paulus græd over:
”For der er mange – jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd – der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske.” (Fil. 3,18)

Ret ryggen og se frygtløst dæmonerne i øjnene

Kristne tilhører Guds rige, før vi er danskere, ukrainere eller russere. Vi er på gennemrejse, for vi følger ’Vejen’ og vi ved jo faktisk ikke, hvor Ånden vil føre os hen her i livet. Vores borgerskab er jo i Himlen, som Paulus udtrykte det, så vi lytter til den himmelske ambassades ordrer.
Det er let at gøre som tåben og bygge sit eget lille rige her på jorden. Tåben havde fuldstændig misforstået, hvordan han skulle leve livet. Han skulle have delt ud af sin rigdom. Han skulle have investeret i andre mennesker og ofret sin magelighed.

”Giv, så skal der gives jer,” sagde Jesus. Det handler ikke kun om vores velstand. Det handler fx også om tryghed, underholdning og kompromiser. Men i sidste ende handler det om, hvem vi tjener: Os selv eller Gud.

Giv af din kærlighed, nåde og venlighed – det er Guds rige. Og giv ikke mindst fra dit mandat til at uddrive Satan overalt, hvor du møder ham og hans dæmoniske indflydelse på din ’vej’.

For dæmonerne er bange for vores autoritet, ligesom de var bange for Jesus. For vi kristne har fået Helligånden, så vi kan fortsætte Jesu gerning på jorden, indtil han kommer igen. Men ligesom en politibetjent nogle gange bliver nødt til at vise sit skilt, før man respekterer hans ordrer, på samme måde gør vi kun en forskel, når vi bruger Guds kraft. Det er ikke nok at have den.

Lad være med at blive bange, når du hører rygter om krig. Lad være med at bure dig inde i dit eget lille ”palads”. Ret ryggen og del alt, hvad du har, overalt hvor du er. I dag er et godt tidspunkt til både at give og til at kaste dæmoner ud. Vores borgerskab er ikke på jorden. Lev helhjertet med begge fødder i Guds rige.