Ny nåde

Af Trine Izabella Linde Hedegaard.

Der er altid en ny nåde. En ny mulighed for fornyelse.

Måske kom ligegyldigheden snigende hen over årene. Måske du aldrig rigtigt rejste dig igen efter et hjertetab. Det kan være en lille ting, såvel som en stor begivenhed, du lod fylde og fortære alt. Uanset hvad, er der altid en frihed til at vende hjem. Vi behøver ikke at løbe, vi behøver ikke at gemme os. For alt hvad vi har brug for, lever stadigvæk inde i os. Vores ungdomsgnist og evne til at drømme i stedet for at dømme.

Som et forårsløg, der har ligget begravet under den brune jord og pludselig vågner op til dåd og lystigt spreder kulør på den kolde jord.

Alt er lagt ned i dig, og hvis du vil, kan vi sammen glide ind i denne bøn om nåde.

En bøn om nåde

Der var engang jeg bad så meget
hvor drømmene flød
og mit indre levede i evig kærlighed.
Dengang så jeg igennem min Guds linse
– det vildeste filter
alt virkede legende let
kærlighedens sti var den eneste vej jeg gik
skuffelsernes huller havde endnu ikke spændt ben
for min dømmekraft.
Jeg har vandret gennem ørkner
og mudret terræn
på mine knæ.
Egne veje
stædighed og bitterhed har gjort friheden trængt.
Den frihed som kun kan flyde, når Ånden får plads.
Jeg har grædt
Åh, hvor har jeg grædt
blot for at se
at du, kære Gud
hele vejen lod din sti løbe parallelt med min
en evig invitation til liv og kærlighed.
Tak, kære Gud
for den ekstra mil
du gik for mig.
Amen.