Det kollektive hukommelses-tab

Af Henri Nissen, Ansvarshavende redaktør

I skoler, på universiteter og i forenklede tv-programmer fremstiles menneskets oprindelse som noget, der helt tilfældigt skete for millioner – eller i hvert fald hundredtusinder – af år siden.

Man fortæller ikke, at alt dette kun er teorier og forestillinger, som der ikke er noget reelt videnskabeligt bevis for. Og man fortæller heller ikke, at Bibelen og andre gamle kilder faktisk beskriver de sidste ca. 6-8.000 år på en historisk troværdig måde, som kan efterprøves videnskabeligt, hvilket man sjældent gør med de luftige udviklingsteorier.

Derfor er der ingen grund til at føle sig mindreværdig over at tro på den bibelske historieskrivning. (Og som man kan læse her, så har jeg skrevet en ny bog, Babelstårnet, hvor jeg genopfrisker den bibelske historieskrivning – og gør den relevant for os i dag.)

Traditionstab og hukommelsestab

For desværre har skolerne jo de seneste generationer ofte undladt at fortælle ”bibelhistorie”. Og ved konfirmand-undervisningen handler det ofte om andre emner, som præsterne håber vil interessere de unge. Derfor har vi lidt et kulturelt traditions-tab. Hvor alle for 100 år kendte den bibelske beretning og lignelserne, så er det i dag ukendt stof for de fleste.

Den amerikanske videnskabsmand Velikovski, som har udgivet en række spændende bøger om urtiden, kalder det et ”kollektivt hukommelsestab”, at vi nu ikke kender vores egen nedskrevne fortid.

Kirkerne har også svigtet

I kirkerne hører man sjældent om, hvad der står i Gamle Testamente. Måske fordi (folkekirkens) teologer under deres uddannelse undervises af bibelkritiske professorer, som arrogant nedgør Gamle Testamente, som om det bare var opfundne historier.
Derfor er det efterhånden meget småt med viden (også blandt kristne) om mennesket helt nære forhistorie for bare 2-5.000 år siden – mens medierne til gengæld fylder os med forestillinger om en uoverskuelig fortid på milliarder af år, som man i virkeligheden véd meget lidt om.

En erstatning for Gud

Vi mennesker har imidlertid et dybt menneskeligt behov for en forklaringen på livet – en mening med det hele. Når man derfor tager troen på den bibelske virkelighed fra mennesker, så må man finde på en anden forklaring. Desværre glemmer de fleste at sætte spørgsmål ved denne nye livs-forklaring, evolutionen, selv om der er nok at stille spørgsmål ved. Og faktisk er det en meget dårlig ”forklaring”. For den siger jo faktisk, at alt er opstået tilfældigt og derfor er uden mening.

Fortiden giver mening til nutiden

Derfor er det så vigtigt at genskabe forståelsen for, at der faktisk er en mening med, at vi er her. Vi har faktisk en stor kilde i Bibelen, som genskaber meningen med vores eksistens. Den beskriver:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



* Hvorfor vi er her – nemlig som resultat af en enorm kraft, som er intelligent og personlig og kaldes Gud.

* Hvorfor vi ikke lever i en problemfri verden – fordi menneskeheden har en fri vilje til at vælge det onde.

* At der var en begyndelse på menneskenes historie i en overskuelig fortid, og der vil komme en afslutning på menneskehedens historie i en overskuelig fremtid.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



* At vi er en del af en overordnet / guddommelig plan. Ikke blot med universet – men med dig og mig.

* At Gud allerede har kommunikeret planen gennem Bibelen, Jesus og profeterne.

* At vi kan få en relation til Skaberen.

* Og at vi kan få en åbenbaring som sammenfatter al visdom gennem troen på Jesus Kristus.


Artiklen fortsætter efter annoncen: