En god landing efter storbrand

Et par ugers tid inden påske købte jeg nogle små sjove kaniner i porcelæn, som stod på skateboards iført solbriller med markante sorte brilleglas. Jeg besluttede mig for at iføre dem små hjemmestrikkede halstørklæder – og lime små lyserøde hjerter midt i øjnene på dem. Eller rettere midt på de sorte solbrilleglas.

Det var på det tidspunkt mange år siden, jeg sidst havde strikket, og jeg har det med at forære ting væk, jeg ikke bruger, så derfor måtte jeg starte fra bunden udstyrsmæssigt. Derfor blev jeg glad, da jeg under indkøb opdagede, at der både var tilbud på nogle pakker med strikkepinde i alle størrelser og også på garn. Noget overraskende følte jeg pludselig en meget stærk trang til at købe en stor pakke med hæklepinde i alle størrelser og garn til min søns kæreste. Det gav ikke rigtig mening …

”Hun har jo hæklepinde, og jeg har allerede købt så meget garn til hende”, tænkte jeg snusfornuftigt. Min forventning var, at både hun og min søn ville synes, det var en mærkelig gave, hvis jeg kom med dem … Så selvom jeg intenst følte, jeg skulle gøre det, fik jeg blandet hovedet ind i min beslutning og lod være med at købe hæklepinde-kollektionen.

Et par dage senere ringede min søn og fortalte, at han stod og kiggede op på deres nye lejlighed, som brændte. De mistede alle deres ting ved storbranden i Vanløse den dag. Så to dage senere boede de på min førstesal, men fik allerede samme dag, de var flyttet ind, tilbudt en ny og større lejlighed i København – pr en måned efter branden.

Inden de nåede at flytte ind hos mig, skyndte jeg mig selvfølgelig tilbage til forretningen for at købe hæklepindene og garnet – og fandt også en smuk skål til at lægge garnet i. Jeg håber, det var med til at gøre førstesalen lidt mere hjemlig i den uvante situation, det er, pludselig at være uden ejendele.

Heldigvis var der jo ingen, der kom til skade ved branden. Ingen menneskeliv gik tabt. Hæklepinde-episoden mindede mig om, hvor vigtigt, det er, altid at følge tilskyndelser af positiv karakter og huske, at det ikke er os små fnug, der har det bedste overblik – det samlede billede. Vi må være taknemlige, når vi formår at følge Helligåndens vejledning … Og bedre sent end aldrig til tider, men timing er ofte afgørende. Det gælder bl.a. om at være udvidet opmærksomme på, hvad der foregår omkring os, og handle på, hvad vi fornemmer er godt.