Der er en teenager i os alle

Peter Hauge Madsen er sognepræst i RønneDet er vist ikke altid nemt at være forældre til teenagebørn. De har det med at gå deres egne veje, ja, det hører med til deres naturlige udvikling at gøre oprør mod deres forældre og alt, hvad de står for. I hvert fald hvis man skal tro de pædagogiske eksperter.Nu var Jesus jo ikke helt teenager. Han var kun tolv år. Alligevel var Jesus tilsyneladende ramt af en tidlig teenageopførsel. Han gik sine egne veje. Eller rettere sagt: han gik ingen vegne. Han blev i Jerusalem, mens det øvrige rejsefølge af familie og bekendte gik hjemad efter endnu en påskefest.
Forståeligt nok blev Maria og Josef ængstelige, og da de fandt ham, kunne de heller ikke lade være med at udtrykke deres skuffelse over Jesus: ”Hvorfor gjorde du sådan mod os?”
Jamen er Jesus da blot en opsætsig teenager, der netop som han nærmede sig det tidspunkt, hvor han kunne få lov til at læse op af lovbøgerne i templet, tilsyneladende sætter sig op imod ét af de ti bud: ”Du skal ære din far og mor”?

Når en jødisk dreng fylder 13 år, er han Bar Mitzva, ”søn af loven”, og forpligtet til at overholde de jødiske love. Jesus nærmede sig aldersmæssigt sin Bar Mitzva, der kan sammenlignes med vores konfirmation, men hans opførsel nærmede sig tilsyneladende ikke lovens bud. ”Vi forstår dig ikke, Jesus,” kan vi måske istemme med Maria og Josef.

Jesus er i en overgangsfase med sit liv, sådan som teenagere i al almindelighed er det, i vadestedet mellem barn og voksen. Og så alligevel på en helt anden måde. Her i Jerusalem, i templet, benytter Jesus anledningen til for første gang selv at åbenbare, hvem han er.
Han gør det både gennem sine handlinger, idet han blev i templet, hvor han med indsigt deltog i samtalerne. Men også gennem sine ord til Josef og Maria: ”Jeg bør være hos min fader”.
Jesus viser både i handling og ord, at han er bevidst om, at hans egentlige far er Gud og ikke Josef. Han er bevidst om, at han er den lovede Messias, frelseren, som skrifterne talte om skulle komme.
I julen blev vi mindet om, at Guds søn blev et menneske. Et sandt og helt menneske.

Jesus er nu klar til, i lydighed mod Gud, at gå ind i den opgave, som englene på Betlehems marker havde forkyndt hyrderne: at være deres og hele verdens frelser.
Denne dag i Jerusalem bliver Maria og Josef mindet om det, som de hele tiden har vidst, men måske fået skubbet i baggrunden, som årene er gået. At Jesus ikke er af denne verden; han er barn af himmelens Gud. Derfor er Jesus ikke en almindelig opsætsig teenager. Han er lydig. Også mod Josef og Maria. Han viser dem, hvor hans sande hjem er. Han viser dem, hvad de havde glemt.

Vi, som er voksne, kender til teenagerens oprørstrang. Vi kender det fra os selv, i større eller mindre grad, for vi har selv været teenagere. Hvad værre er: Vi kender også til oprørstrangen mod Gud. Den følger os ikke bare nogle få år i vores ungdom, men hele livet. Lysten til at gå vore egne veje, bort fra Gud.
Men selv om vi til tider vender os bort fra Gud, så vender han sig ikke bort fra os.
Kristeligt Pressebureau