Goddag, har du det godt?

Når man hver evigeneste aften i 31 år har holdt møde under sloganet: ”du går glad hjem”, så oplever man alt lige fra heldbredte hofter til talende fugle.Max Büsman har sammen med sine forældre og sin kone, været de bærende kræfter i ”Dansk teltmission”.
– Det er meget få gange i de 31 år, vi ikke selv har været hernede, fortæller Max.
– Det er ikke nogen belastning for os, vi glæder os til hver aften. Det er jo spændende, at se hvad der kommer til at ske, siger Max Büsman, der oplever, at Gud lader mange – også specielle – ting ske.

Helbredte papegøje

– Der var engang en papegøje, som jeg bad for.
– Ja, vi beder også for dyr, smiler Max.
Papegøjen havde mistet alle sine fjer.
– Jeg blev helt forskrækket da jeg lagde hånden på buret for at bede. Papegøjen skræppede: ”Goddag har de det godt?”
Kort efter havde papegøjen en helt ny fjerdragt.
Der har også været andre specielle opleveler. F.eks. var der den skaldede grønlænder, der fik sit hår igen.
Og der var damen, med den dårlige hofte, der faldt på trappen, på vej op til møde, men som var heldbredt da hun kom op.
– Det er nok fordi vi ikke er så kloge. Når man bare er barnlig nok, så virker Gud, fortæller Max med et glimt i øjet.
Domino