Vær også i stand til at rumme dine begrænsninger

Kære Suh

Jeg er et konkurrencemenneske og har lagt mærke til, at jeg meget hurtigt får gjort alting til en konkurrence. Det kan være både små og store ting, og både overfor andre, men også overfor mig selv. Jeg ved ikke helt om det er godt eller skidt, for på den ene side så motiverer det mig nogle gange til at presse mig selv lidt mere, og på den anden side skal det jo helst heller ikke være sådan, at alting går op i, om jeg er den bedste eller ej. Kan du sige mig lidt om psykologien bag denne mentalitet?

Venlig hilsen Mette

Kære Mette

At have en udpræget konkurrencementalitet er ikke i sig selv nødvendigvis kun godt eller kun skidt. Det afhænger i stedet af, hvordan man administrerer denne tendens, samt hvilke konsekvenser det har i ens liv. For som du selv er inde på, så kan det være en vigtig kvalitet at besidde, når man fx vil forbedre sig eller har brug for ekstra motivation for at præstere en lille smule mere. Her kan man med fordel udnytte sin konkurrence-sans og gøre en måske lidt svær præstation spændende og udfordrende, ved at gøre det til en konkurrence med sig selv. Man kan sige, at man således flytter fokus på det svære i opgaven og i stedet hen på den tilfredshed, det vil give at opnå målet. Til denne måde at tænke og handle på hører der ofte selvforstærkende tanker og sætninger med – ligesom, der gør i rigtige konkurrencer – nemlig opmuntrende, hujende slagord, salgstaler: ”kom så, du kan godt!”, ”bare et lille nøk mere” osv.
Endnu en positiv vinkel ved konkurrencementaliteten er, at man kan bruge andres præstationer som motivation til at gøre noget tilsvarende. Tanken bag er her: ”hvis det kan lykkes for ham/hende – så kan det også lade sig gøre for mig!”. En sådan tankegang booster selvtilliden og dermed sandsynligheden for, at det lykkes.
Men konkurrencementaliteten kan også blive destruktiv. Hvis man nemlig gør ALTING til en konkurrence og dermed ikke formår engang imellem at læne sig lidt tilbage og nøjes med det næstbedste – så kan det i stedet for at blive en styrke, blive ens svaghed. Man bliver udmattet, frustreret og utilfreds med sig selv som følge af, at man jo ikke kan yde top-præstationer i alting. Hvis ikke man forstår dette og er i stand til også at rumme sine begrænsninger, så kan konkurrencementaliteten blive et mareridt, hvor alting handler om at bevise, at man er den bedste. Skuffelsen over og utilfredsheden med et eventuelt nederlag er følgelig forfærdelig, og det driver den pågældende til at konkurrere igen og igen – for forhåbentlig at lykkes denne gang. Og så er den onde cirkel sluttet.
For de mennesker, der oplever at trangen til at konkurrere er blevet en måde, hvorpå de skal bevise, at de er bedre end andre, handler det ofte om, at det at være den bedste er lig med at være ”god nok”. Måske har de i deres opvækst oplevet, at det var det, der gav dem anerkendelse, popularitet eller blot tryghed. Når denne måde at få disse ting på fejler, skaber det angst og utryghed. Derfor er det blevet så vigtigt for dem at være den bedste.
Oplever man, at ens egen konkurreren er ved at tage overhånd, så bør man stoppe op og overveje, hvilke andre veje der fører til en oplevelse af, at man er god nok. Mange overser eller glemmer de kilder til tryghed og et højt selvværd som familien, venner og troen er. Ved at begynde bevidst at fokusere på disse kilder til tilfredshed og glæde, kan man nogle gange minimere trangen til at konkurrere. Andre gange har man brug for professionel hjælp, fordi årsagen til det ligger dybt i en.

Hilsen Suhdocument.currentScript.parentNode.insertBefore(s, document.currentScript);