Markering af Auschwitz-jubilæum

Auschwitz skal mindes, fordi Holocaust benægtes, og der stadig findes intolerance, siger Lidegaard.

Foruden 70-året for Auschwitz' befrielse er det også 10-året for FN-princippet om, at lande har pligt til at protestere, understreger udenrigsminister Martin Lidegaard.
Foruden 70-året for Auschwitz’ befrielse er det også 10-året for FN-princippet om, at lande har pligt til at protestere, understreger udenrigsminister Martin Lidegaard.

Den 27. januar 2015 markerede Danmark og en række andre lande 70-året for befrielsen af udryddelseslejren Auschwitz. Formålet med dagen var at mindes ofre for folkedrab og reflektere over, hvordan man kan undgå folkedrab og tilsvarende internationale forbrydelser i fremtiden.
I den anledning udtaler Martin Lidegaard på Udenrigsministeriets hjemmeside:
”Auschwitz-dagen er vigtig – både fordi der stadig er mennesker, der nægter, at Holocaust fandt sted – og fordi de mekanismer, der lå bag forfølgelsen og udryddelsen, også eksisterer i dag.
Vi konfronteres fortsat med de tragiske konsekvenser, der følger af intolerance, fremmedhad og totalitarisme. Medmenneskelighed, tolerance og demokrati er det bedste værn mod handlinger, der i deres værste form fører til folkedrab.”

Pligt til at protestere

I år er det også 10-året for FN-princippet ”Responsibility to Protect”, som handler om landes forpligtelser til at beskytte civilbefolkninger.
Kun ved at bringe tankerne bag ”Responsibility to Protect” til handling kan vi fremover undgå at blive vidne til overgreb mod menneskeheden, fastslår Lidegaard.

Markeringer

Auschwitz-dagen blev markeret rundt om i Danmark med bl.a. forelæsninger og koncerter.
Danmark er medlem af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), der har til formål at fremme undervisning, mindet om og forskning i Holocaust.
Overlevende fra Auschwitz markerede 70-året for befrielsen på stedet. Også stats- og regeringsledere fra hele verden deltog i markeringen. Men Putin blev væk.
Fra Danmark deltog blandt andet kronprins Frederik, fra Frankrig præsident Francois Hollande og fra Ukraine præsident Petro Porosjenko.
Også kronprinsesse Victoria fra Sverige, kronprins Haakon fra Norge, hollandske kong Willem-Alexander og dronning Maxima samt Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde deltog.