Den ’fynske furie’ fylder 95 år

s2_Krogh, IngeHun gik lige op imod mange Goliat’er og blev kaldt ’den fynske furie’.

Overlæge Inge Krogh, som i lørdags fyldte 95 år, var en af Kristeligt Folkepartis mest markante personligheder, da hun blev valgt til Folketinget fra 1973 til 1984.

I modsætning til de fleste andre gik hun lige op imod tidsåndens mægtige ”Goliat”’er og kæmpede for det, hun troede på.
På grund af sin frimodige stil mødte hun også kritik indenfor kirkelige kredse, men i 2009 blev hun udnævnt til æresmedlem af partiet, der nu hedder Kristendemokraterne.

Personlig omvendelse

Inge voksede op i Odense, hvor hun blev student på Skt. Knuds Gymnasium. Selv om hendes fædrene grossererfamilie ikke interesserede sig spor for religion, tog Inge med på Kristne Gymnasiasters lejr. Og her læste hun i Bibelen og blev vakt og overgav sit liv fuldt ud. Og troen har holdt sig stærk.
Hun blev aktiv i Apostolsk Tro, så længe denne lille frikirke kunne opretholde en menighed. Frikirken findes fortsat i USA og mange andre lande. Den lægger vægt på både frelse, helliggørelse og en erfaring af Helligånden. Trossamfundet er udsprunget af Metodisterne. I dag går Inge Krogh også i den lokale Sønderbro Kirke hver søndag.

Læge og psykiater

Efter et år på faderens kontor rejste hun til København, hvor hun tog lægeeksamen og senere blev speciallæge i psykiatri. Hun var overlæge ved åndsvageforsorgen i Nyborg, da hun blev valgt til Folketinget. Hendes far havde siddet i byrådet i Odense for Retsforbundet, så det politiske lå hende ikke fjernt. Og da hun læste i avisen, at et Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970, meldte hun sig straks ind.

Kæmpede imod giganter

Trods stor modstand og latterliggørelse i medierne kæmpede hun frejdigt imod giganter som alkohol- og tobaksindustrien. Stik imod tidens moralske skred i 70’erne kæmpede hun imod porno og prostitution, samt hash- og narkomisbrug.
Hun lagde heller ikke fingrene i mellem, når hun forsvarede de ufødte børns ret til livet, stik imod de nye abortlove. Den politisk-korrekte Almindelige Danske Lægeforening gav hende en næse, fordi hun i kampens hede havde sammenlignet udryddelsen af 30.000 fostre om året med det, der var foregået i kz-lejrene. Det gjorde hun i en diasserie, hvor offentligheden fik mulighed for at se de ituskårne fostre. Dengang viste man ikke den slags i medierne. I dag ville det næppe vække opsigt.

Kaldte Glistrup psykopat

En anden næse fik hun, fordi hun kaldte Mogens Glistrup for en psykopat. Selv om hun muligvis kunne have ret, måtte hun ikke offentligt sætte en diagnose på sin politiske modstander.
Hun fik også sat fokus på, hvordan man behandlede de handikappede og sindlidende. Et emne, som man dengang knapt nok talte om. Og hun gik imod den almægtige medicinalindustri og kritiserede bl.a. brugen af uskyldige forsøgsdyr.
Som politiker blev hun set på uforfærdet research i Christiania, i pornoklubber, til rockfestivaler og blandt prostituerede på Vesterbro. Mange blev forargede, da hun tog til live pornoshow i Istedgade. Men hun var blevet beskyldt for ikke at vide, hvad hun talte om. Og da en sexklub-ejer inviterede hende, gik hun i hans PR-fælde.
Men Inge Krogh tog al kritik med oprejst pande og en masse fynsk latter. Hun blev kaldt ”den fynske furie” (en hævngudinde i den romerske mytologi) og de ord, der var værre. Men den personlige hetz prellede af på Inge Krogh.
– Hvis man ønsker at være populær, rykker man ingenting, sagde Inge Krogh i et interview i Udfordringen i 2003. Det var sværere for hende at klare, når hendes egne i partiet kritiserede hende offentligt.
Inge Krogh var en af de mest omtalte personer i det politiske liv i 1970-80’erne, og som 95-årig er hun stadig en åndsfrisk dame.