Kirsten var død i 10 minutter

(Læsetid: 7 minutter)

Kirsten Mørch-Nielsens nærdødsoplevelse er fyldt med stof til teologisk eftertankeDet er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Kirsten Mørch-Nielsen har en hjerneskade som følge af, at hun har været død i 10 minutter. Da jeg ville interviewe hende, rakte hun mig i stedet en bog hun havde skrevet. Det kniber med koncentrationen i længere tid ad gangen og hver dag må Kirsten tage sig en ”starttime” med kryds og tværs for at fremkalde de ord af hjernekisten, der er blevet væk.
En mislykket operation tilbage i 1968 sendte hende hinsides det timelige til næsten ubeskrivelige oplevelser med Jesus, engle, dæmoner, sine afdøde slægtninge og – ikke mindst – sig selv. For hun så i et ulideligt klart lys sit dengang 28årige liv i bakspejlet, sin beregnende egoisme, sine moralske fald, men også sine gode gerninger, der dog mest kunne tilskrives barndommens uskyld.
Havde hun ikke haft dem, så det sort ud i det himmelske regnskab!
Hun fik også lov til at se ned til andre mennesker på jorden, ind bag facaden til deres motiver og engle og dæmoners kamp om deres sjæle. Men mest af alt, oplevede hun at vandre med Jesus, ”den evige kærligheds lys”.

(Kirsten Mørch-Nielsen har malet dette maleri af den smilende Jesus udfra erindringen om ham ved mødet i himlen. Plakater kan rekvireres ved henvendelse til Mikkelsbakke Refugium på Mors.)

Glædens Herre

Midt i denne overvældende verden opfatter jeg mig selv og ved, jeg så ind i Paradis…
Den usigeligt kærlige skikkelse, som har været hos mig, mens jeg sugede alle disse indtryk til mig, opfatter jeg nu helt tydeligt.

Han er vældig og næsten blændende, men det gør ikke ondt at se på Ham. Jeg er ved at sprænges af lykke. Han er som klædt i den himmelske kærligheds lys. Hans øjne lyser fred over mig og Hans varme, dybe stemme taler kærligt til mig.

Overvældet, men tryg, falder jeg på knæ for Ham, ulykkelig over at have ignoreret Ham, mens Han havde forklaret mig alt, hvad jeg så. Men mild og nænsom løfter Han mig op. Han kender mig helt ind i sjælen, og jeg kender Ham, selv om jeg ikke har set på Ham før. Han er den vældige! Han er min Herre!

Jeg kender Ham jo godt, selv om jeg aldrig før har set Ham. Hans ansigt er mildt og kærligt og strålende lyst. Han er også klædt i lys. Om det er en fodlang klædning, ved jeg ikke. Det er kun Hans kærlige ansigt og hænderne og de harmoniske bevægelser, den betryggende ro Han udstråler, den humor og medleven han Har, som virkelig betyder noget.

Han er ikke gammel og heller ikke purung. Beskrive Hans ansigt, male det! – Ja, det kan jeg ikke! Så meget lys og så megen varme findes ikke på selv den dygtigste portrætmalers palet, om end ægte bladguld blev brugt – det ville intet gavne. De klare, varme øjne og det tillidvækkende smil eller den dybe alvor, når det mørke, vi genoplevede sammen fra mit liv, var specielt mørkt. Den medlidenhed, når jeg havde fejlet, var så dyb, som havde Han selv været med i forbrydelserne mod den Gudskabte verden gennem mig. Jeg var ikke forladt et sekund, trods mine manglende kærlighedsudtryk.

Om Han er lys eller mørk, langskægget eller barberet – jamen, jeg aner det ikke, selv om jeg plejer at se den slags! Det er jo en anden dimension. HAN ER!

Enhver vil kunne genkende Ham. Ikke fra de sødladne romantiske malerier eller de strenge byzantinske mosaikker, men den alvor og den kærlighed, ikoner og mosaikker kan udstråle, er dog nok nærmere end de romantiske albildninger. Han er jo langt, langt større, end vi mennesker kan beskrive. Om Han er høj eller ej, ved jeg ikke. Udstrålingen er vældig, men ikke mere overvældende, end at jeg er helt tryg.
Fra Lys bag døden, af Kirsten Mørch-Nielsen

Levende sprog

Kirsten Mørch-Nielsen fortæller levende om den åndelige virkelighed i ”Lys bag døden”, med undertitlen ”engle og syner, hjertestop, hjerneskade”. Bogen kom i stand på foranledning af pensioneret Ålborgbisp Henrik Christiansen, der mente at sognepræstens oplevelser skulle ud til en større kreds, angiveligt fordi de har noget at lære os og kan forberede os på det virkelige liv, bag forhænget…
Og det må man give ham ret i. Der er en god portion teologi i bogen – principper om Guds dom, Kristi retfærdiggørelse, forbønnens betydning osv. dukker naturligt op i tankerne, når man har lagt bogen fra sig.

Kontakt med de døde

Hebræerbrevets ord om ”en stor sky af vidner”, dvs. afdøde troende, der nærmest hepper på os i dette livets kapløb (12:1), står pludselig soleklart. Kirsten fik hyppigere besvimelsesanfald op til en operation, der skulle fjerne et dødt foster. I ingenmandslandet mellem liv og død oplevede hun sine slægtninges ånder komme til sig og trøste hende, hun så også sit nu afdøde barn og et tidligere barn, der døde ved fødslen.
Da hun pludsleig dør midt under operationen ser hun ”med åndelige øjne” ned på sygehuspersonalet. En lille grim sygeplejerske med uren hud osv. er en åndelig kæmpe; en høj flot overlæge er pludselig bare en lille gnom, fordi han ærgrer sig over det tabte honorar for den mislykkede operation.
Engle og dæmoners kamp om indflydelse ses tydeligt fra det himmelske perspektiv og forbønnens magt illustreres når Kirsten går i forbøn for dem; dæmoner jages på flugt og lyse tanker vinder indpas.

Gud dømmer i mindste detalje

Paulus’ ord om, at vi skal dømmes udfra hjertets skjulte motiver (Rom. 2:16), også de mindste ting, illustreres tydeligt i Kirstens hudløst ærlige beretning. F.eks. at Gud så med velbehag på at hun havde malet et billede af naturen – det talte til plussiden – men blev bedrøvet over, at hun hældte et glas terpentin ud på græsset – det gav minus!
Det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og næsten står som højeste dyd i bogen, og en optagethed af Jesu skønhed, renhed og ophøjethed gennemstråler hele oplevelsen.
To tredjedele henne i bogen, er man tilbøjelig til at tro, at hele denne intense oplevelse sammenlagt ender i religiøs lovmæssighed, hvor gode gerninger frelser, og dårlige gerninger trækker ned i regnskabet, men nej. Her illustreres pludselig retfærdiggørelseslæren, at Jesus først med sit skarpe lys udsletter alle synderne på regnskabets mørke side og derefter fortsætter med at gøre det samme med alle de gode gerninger. Ingen menneskelig retfærdighed kan nogensinde nå op til Guds standard!

Kirsten smager på cremen til blommekagen. Sammen med sin mand Henrik er hun vært på Mikkelsbakke Refugium på Mors

God bog til tvivlere

„Lys bag døden“ er god at få forstand af, letlæselig og spændende – og så er det en beretning fra virkeligheden, et velegnet input til tvivlere.
At bogen så også giver indblik af hvordan hjerneskadede føler sig behandlet af sundhedssystemet, hvor svært det er at opøve koncentrationsevne, genoptræne talefærdighed osv. er kun en fordel.
Kirsten Mørch-Nielsen driver i dag sammen med sin mand Henrik Mikkelsbakke Refugium på Mors, der sidste år havde over 500 overnatninger.
Lys bag døden er udkommet i 14.000 eksemplarer; første udgave i 1992 og anden i år 2000. Bogen kan rekvireres gennem Udfordringen.

Kirsten Mørch-Nielsen
Lys bag døden
138 sider
Unitas Forlag

Læs også historien om Mikkelsbakke Refugium – tryk her!

Læs også