De bygger med træ, ler og halm

– Vi er et tempel for Guds Helligånd, og vi må gøre,
hvad vi kan for at passe på os selv og hinanden,
siger Bente og Lars Hansen, der lever økologisk
og bruger genbrugsmaterialer.
For flere år siden opdagede Bente og Lars Hansen på Vestfyn, at familiens helbred blev markant bedre, når de spiste økologisk mad og undgik færdigretter. Men for familien Hansen handler det også om at forvalte de ressourcer, som Gud har givet os på den rigtige måde.Det begyndte med maden, men efterhånden kom det også til at handle om mere naturlige materialer, tekstiler og i valget af møbler. Men det var alligevel ikke helt nok. Selv om det ikke var så længe siden, at familien, som også tæller to børn i teenage-alderen, var flyttet ind i et splinternyt, selvbygget hus i et parcelhuskvarter i Aarup på Vestfyn, begyndte de at fatte interesse for halmhusbyggeri.

Det er helt naturligt for Bente og Lars Hansen at kombinere deres kristne tro med en økologisk livsstil

Kedelig millionvilla

– Vi blev bidt af halmhusbyggeri, fordi vi så en udsendelse om det i fjernsynet, siger Lars, som til dagligt leder et reservedelslager i Aarup.
– Så besluttede vi os for selv at ville prøve det, uanset hvad. Det var for kedeligt at bo i sådan en 1½-millions-villa, tilføjer Bente, uddannet lærer og p.t. fast vikar på en fynsk skole, og hentyder til Lars’ utrolige virketrang.

Lang proces

Familien Hansen købte i 2002 en landejendom lidt uden for Aarup og flyttede ind i hovedbygningen, mens første fase af projekt halmhus stod på: Byggeriet af et lille anneks på 49 m2, som de skal bo i, mens det egentlige hus opføres der, hvor hovedbygningen nu ligger.
Hele processen har taget en del længere tid end beregnet. Først til foråret regner familien med at kunne flytte ind i halmhuset.
– Vi har rykket indflytningsdatoen så mange gange og har besluttet os for, at nu gider vi ikke stresse efter en dato mere. Folk, som ikke har set os længe, spørger: „Nå, hvordan er det så at bo i et halmhus?“ Men det er jo ikke lige til at sige, smiler Lars.

Forståelse


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det er ikke til at se det, hvis det ikke var for halmballerne uden for vinduet – murene i dette hus er bygget af halm.

I Pinsekirken i Odense, hvor Bente og Lars har deres gang, er flere blevet bidt af familien Hansens nye livsstil.
– Der er andre i vores kirke, der også bygger halmhus. Og mange er blevet mere opmærksomme på, hvilken betydning det har for os mennesker, hvad vi spiser, siger Bente.

Tempoet ned

Hvorfor gør I det?
– Vi gør det først og fremmest, fordi vi synes, det er sjovt og spændende. Og så vil vi også gerne passe på miljøet. Desuden er det også et spørgsmål om sundhed. Vi tror, at vi vil trives godt i sådan et hus, svarer Bente.
Bente og Lars vil også gerne sætte tempoet ned. Noget, som ikke er let i et samfund, hvor alting bare går hurtigere og hurtigere. Men er man først slået ind på den økologiske tankegang, falder det moderne samfunds opskruede produktionsspiral i øjnene.
– Det, der skulle have været en velsignelse, bliver til skade for os selv i stedet for, siger Bente eftertænksomt.
– For slet ikke at tale om, når man skal have skaffet affaldet af vejen…

Taknemmelighed

Hvorfor økologi?
– For mit vedkommende udspringer det af taknemmelighed over de naturlige ressourcer, vi har fået. Vi tror på, at den højeste grad af frihed opnår man ved at forbruge mindre eller undlade at forbruge. Vi bruger først og fremmest genbrugsmaterialer og dernæst økologiske eller naturlige materialer, siger Bente.
– Det handler om at holde det enkelt og ikke bevæge sig så langt væk fra udgangspunktet, at de endelige produkter slet ikke ligner det, Gud gav os fra begyndelsen. Vi er et tempel for Guds Helligånd, og vi må gøre, hvad vi kan, for at passe på os selv og hinanden. Det er ikke noget „fromt“ for os, som vi skal slå hinanden oven i hovedet med, men bare de tanker, der inspirerer os til at leve så bæredygtigt, som det er muligt for os lige nu.
Så bliver der aldrig plads til en tur på MacDonalds?
– Jo, for vi vil ikke give afkald på det hele, så derfor bliver der ikke altid tid til f.eks. at lave mad fra bunden af, så vi er også nødt til at vælge nogle af de der „nødløsninger“, som alle andre gør, og det er slet ikke noget, vi har det dårligt med. Vi gør ikke det her for at straffe os selv. Vi gør det, fordi det er en glæde, og det er det andet også. Det må bare forenes et eller andet sted.


Artiklen fortsætter efter annoncen: