Jeremy Camp: Carried Me
Denne unge gut er ret så populær i USA, og denne udgivelse skulle nok kunne åbne øjnene her i Danmark.
Dette er som titlen antyder et lovsangsprojekt, hvilket efterhånden er blevet ret populært for diverse kunstnere at udfolde deres talenter i. Third Day, Michael W Smith, Rebecca St. James osv
. De har alle gjort det, og nu kan vi føje endnu en til listen – Jeremy Camp.
Slipper han godt fra det?
Meget godt endda, stilen minder om Soul Survivor-cderne og passion-cderne, men den har ikke det samme touch af liveindspilning, så den fremstår meget velpoleret i lyden.
Han har valgt at indspille en blanding af egne sange og kendte lovsange skrevet af blandt andet Soul Survivor-drengene. Det er nogle gode sange, som i al sin enkelthed lovpriser Gud, det i sig selv er jo et kolossalt kvalitetsstempel.
Han har en fantastisk stemme, som vel bedst kan beskrives som en blanding af Mac Powell fra Third Day og Jason Wade fra Lifehouse.
Jeg kan faktisk kun give denne cd mine bedste anbefalinger, jeg har hørt den rigtig meget og vil blive ved med at høre den rigtig meget.
Så hvis du er til lovsang på den lidt mere rockede måde, må du investerer i Jeremy Camp.
Karakter: 11