Stefan Vase i Hviderusland
Gæstfrihed
Eleverne boede to døgn hos en kristen familie. For 17-årige Marie Svinth var dét det ultimativt størsteDet er bidende koldt.
Sædding Efterskole har været i Minsk et døgns tid nu, og vi skal bo hos nogle vildt fremmede.
En masse ukendte ansigter er rundt om os. Fra munden kommer der et sprog, vi ikke forstår. Nu og da lyder det som tysk og engelsk. Andre – og langt de fleste – gange må det være russisk.
De ukendte ansigter byder os velkommen til deres land.
Nu er der navneopråb. Først lyder der to til tre danske navne, så nogle russiske navne. Der gives hånd og nu og da et knus.
Eleverne skal bo hos en kristen, hviderussisk familie de næste 48 timer.
– Lige da vi kom ind i hjemmet, kunne vi bare føle varme. Vi blev budt velkommen. Vi kunne bare mærke kærlighed. Vi kunne mærke tryghed. Og gæstfrihed. Og forståelse. De havde tid til os.
Den 17-årige efterskoleelev Marie Svinth fortæller om sine oplevelser hos familien.
Og måden, de blev behandlet på, var ganske særlig:
– Da vi skulle sove, rykkede de sammen i én seng, så vi kunne have en seng for os selv. Det var rigtig stort.
Marie fik ret hurtigt fornemmelsen af, at bønnen var det vigtigste.
– Hvis noget går galt, sætter de sig ned og ber. At være der har lært mig, at det altså hjælper at bede. Nogle gange kører det bare derudaf, og så glemmer jeg at bede. Men noget af det vigtigste, jeg har lært her, er, at bøn skal være første prioritet.
At bo hos en anden kristen familie var en stor oplevelse for hende.
– Det er fedt at møde nogle mennesker fra en anden kultur – og så have noget til fælles, troen. Det er den samme Gud, vi tror på.
Efter at have været tæt sammen med familien i to dage blev det meget svært for Marie at sige farvel til familien:
– Jeg følte det, som om jeg kendte dem 100 procent.
Selvom vi kun har været sammen i to døgn, så det var meget hårdt at tage afsked.
Marie er også overbevist om, at hun ikke har hørt det sidste fra familien. Det er blevet et godt venskab:
– Jeg vil helt sikkert holde kontakten. Vi er venner for livet.
Det er søndag formiddag. Vi har lige været til gudstjeneste i et kulturhus og skal tage afsked med familierne. Kun få håndtryk. Mange knus. Solen skinner skråt ind på pladsen foran kulturhuset. Det er dejlig varmt.
