Radioandagt forbliver kristen
Danmarks Radio har ingen planer om at ændre på den populære morgenandagt fra Københavns Domkirke, som hver dag sendes på P2. Det fastslår radiodirektør Leif Lønsmann overfor Kristeligt Dagblad.Spørgsmålet om morgenandagten er opstået, fordi Sveriges Radio netop har besluttet at overlade morgenandagten til mu-slimer og jøder otte uger om året. I sidste uge blev den svenske model afprøvet for første gang, da en ung muslimsk kvinde læste op fra Koranen og reflekterede over teksten.
Med det stigende antal udsendelser om tro og livsanskuelser kan DR sagtens opfylde sin public service forpligtelse over for de andre religioner.
– Jeg mener, at vi samlet set dækker alle de religioner, der er relevante i Danmark. Og vi er hverken gift med den ene eller den anden religion. Men folkekirken er det største trossamfund, og derfor får den også mest plads med gudstjenestetransmission hver søndag og den daglige morgenandagt, siger Leif Lønsmann.