Skal – skal ikke?

Sommeren er ved at lukke af for i år, og du er måske lige startet på nyt job eller i en ny klasse. Du er nu sammen med en stor gruppe mennesker, de kigger på dig, I snakker, de siger, hvad de hedder, du gør det samme, de siger, hvad de laver, og det gør du også, men du ’glemmer’ lige at sige det der med kirken. Du var en uge på lejr i Jylland, hvor du oplevede et fantastisk fællesskab og et møde med Gud. I denne samtale bliver det til: ”Ja, så har jeg været en uge på camping i Jylland”.

Jeg tror, at tæt på hver eneste af jer, der læser det her, kender en eller flere, som I har lyst til at fortælle om jeres tro, men I ved ikke, om det er bedst at vente eller at sige det lige med det samme, og det ved jeg heller ikke. Men jeg tror på, at hvis det er angst og frygt, der får dig til at vente, så er tiden moden til at få det sagt. Du ved, hvad du oprigtigt set har mest lyst til, og uanset hvornår du mærker lysten til at sige det, vil det stadig ikke blive nemt. Det er svært, og det er det, fordi du er et menneske, og mennesker gør helst kun ting, de har styr over, og det er svært at bestemme, hvordan andre skal reagere på, at du er kristen.

Da jeg var 19 år, rejste jeg 1 md. med to danskere i Indonesien, og jeg fortalte dem aldrig, at jeg var kristen. Bagefter måtte jeg stille mig selv spørgsmålet: Hvordan kunne jeg lade være med at fortælle om det, som betød mest for mig i mit liv? Betød det så så meget for mig? Prøv at tænke på, hvor mange gange Gud har stået og set os tale uden om Ham, fordi vi i mange af tilfældene har været bange for, hvad folk ville sige og tænke. Gud skammer sig aldrig over dig og mig på trods af dem, som vi er, men hvis ikke vi skammer os over Gud, hvorfor frygter vi så mennesker mere end Gud, som har givet dig og mig livet? Jeg gik et halvt år til teenklub og fodbold på den samme aften, uden at nogen på fodboldholdet fandt ud af det, og nej – det var ikke fedt. Hvad er det, du går og gemmer på.

Når du siger det, så vid, at Gud står og smiler ved siden af over, at du vil kendes ved ham, og han har lovet dig at bære dig igennem og videre på den anden side. Han siger til os:

Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer. (Matt. 10, 19-20).