Hvorfor er det tabu at tale om fostrets rettigheder?

Nye undersøgelser har på en ny måde vist, at også fostret i sine tidlige faser har klare menneskelige træk. Det har glædeligvis skabt fornyet debat om den danske abortpraksis, hvor fostre før 12. uge ingen rettigheder har, selv om der tydeligvis er tale om menneskeliv.
Det kan undre, hvorfor det er så kontroversielt at kæmpe for fostres rettigheder. Hvorfor må retten til livet ikke omfatte de mest forsvarsløse af alle – de ufødte børn?

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har igen i en dom markeret, at de ikke mener, at retten til liv omfatter de ufødte børn. Denne gang handlede det om et ufødt barn, som ved en hospitalsfejl var blevet en abort, men heller ikke her havde domstolen mod til at værne om det ufødte liv.
Hvilken smerte må den kvinde have følt ved at miste sit barn ved en hospitalsfejl, og så er det ikke engang muligt at få rettens ord for, at det var overgreb på menneskeliv.
De mange forsøg på at undgå at tale om fostres rettigheder ændrer ikke på, at der er tale om liv. Det er snarere et udtryk for, at mange ikke bryder sig om de konsekvenser en sådan debat kan få.
Menneskelivet starter ved befrugtningstidspunkt – alt andet er krumspring, der tjener til at retfærdiggøre overgreb på menneskeliv i de tidligste faser. Mange kvinder går rundt med ar på sjælen, fordi de fortrød deres abort og tænker på det barn, som de kunne have haft.
Hvorfor er det fortsat mere acceptabelt at vælge abort frem for at bortadoptere sit barn til et barnløst par med et brændende ønske om at få et barn at elske? En mor, der bortadopterer sit barn, giver barnet det største af alt – livet.

Vi lever i en tid, hvor bekvemmelighed er et nøgleord. Vi vil selv vælge, hvordan vi lever vores liv, og hvornår og hvor mange børn vi får. I en tid med mange valgmuligheder er det næsten ubærligt, hvis vi tvinges til at ændre vores planer og livsbane. Vi vil selv være herre over liv og død. Men livet er ikke altid bekvemt.
Det er ikke alle, som kan få børn, mens andre bliver ufrivilligt gravide.
En klog kvinde har sagt, at vi ikke vælger modgangen, men vi vælger selv, hvordan vi forholder os, når vi møder modgang.

Det er tankevækkende, at man aldrig hører kvinder stå frem og fortælle at de fortrød, at de fik børn frem for at vælge abort.
Til gengæld fortæller mange kvinder om smerten ved at få en abort. Abort er aldrig noget nemt valg. For mange kvinder er det tilmed et meget ensomt valg. Derfor er det helt afgørende, at alle gravide kvinder sikres en god rådgivning, før en beslutning om abort eventuelt tages. Denne rådgivning bør indeholde sandheden om fostrene som de små mennesker, de virkelig er. Rådgivningen bør også indeholde konkret støtte til at vælge barnet frem for en abort f.eks. parrådgivning eller økonomisk støtte.
Selv om vi i Danmark har fri adgang til abort før 12. uge, bør ingen kvinder føle sig nødsaget til at vælge abort. Lad os i Danmark markere os som et land, der kæmper for menneskelivet – også når det gælder de ufødte børn. Lad os være et land, hvor alle mennesker anses for at være uerstattelige, unikke og af uendelig stor værdi – uanset hvornår og hvordan man er blevet til og uanset om man er anderledes end de fleste.

Af Marianne Karlsmose
landsformand
for Kristen-demokraterne,
Frøstrupvej 192,
6830 Nr. Nebel.