Jesus – en moderne leder

Direktør Jes Jessen fra konsulentvirksomheden Zalto (tidl. Trinity Consult) udlægger søndagens tekst

– Hvordan harmonerer Jesu lederskabsprincip med moderne ledelsesteorier?
– Man kan ikke implementere en teori direkte, men det, som Jesus gør, harmonerer meget godt med, hvad man gør i dag. Jesus laver ikke regler, og han skælder ikke ud på Jakob og Johannes. I stedet bruger han deres spørgsmål til at lære alle disciplene/medarbejderne noget. Han bruger situationen til at udstikke nogle værdier og normer i stedet for at udstille sine medarbejdere. Og så bruger han i øvrigt et billede for at forklare sin pointe, og det er egentlig en form for storytelling.
– Man kan vælge at kigge på indholdet og formen af det, som Jesus gør. I indholdet viser Jesus stor åbenhed og bruger symboler og billeder, som han holder sine egne værdier op imod. Formen er coach-ende – Jesus arbejder på at skabe erkendelse hos den enkelte frem for at skælde ud.
– Men Jesus gør også noget farligt, for han bruger sig selv. Han siger, hvad han vil gøre, og dermed er han forpligtet af sine egne ord. Derfor er det vigtigt, at han har integriteten i orden, så der er en sammenhæng mellem det, han siger og gør. Og det passer meget godt med de lederskabsteorier, man arbejder med i dag, hvor man har fokus på lederens person frem for lederens faglighed. Det betyder nemlig, at integritet bliver utrolig vigtig. Jesus siger endda på forhånd, hvad han vil – og det er han så nødt til at leve op til.
– I øvrigt mener jeg, at det er vigtigere at bruge Jesus som inspirator og forbillede i forhold til det at være menneske, end det er at bruge ham som model for lederskab.

– Hvorfor mister man ikke respekten for en tjenende leder? Lederen gør sig jo mindre end de personer, som vedkommende er leder for.
– Det afhænger helt af, hvilken skala man måler sig på. Bruger man magtskalaen, er det korrekt, at den tjenende leder bliver lille. Men Jesus siger jo selv, at han anvender en anden skala.
– En leder, som bygger på magt, skaber resultater gennem frygt. Men vil en leder vinde medarbejdernes respekt, så er det sine menneskelige kvalifikationer, lederen skal bygge på. Man kan tage Mother Teresa, Ghandi eller Martin Luther King som eksempler på dette. De var ledere ved at tjene, ved at gå foran, ved at tage ansvar og ved gå sammen med deres medarbejdere. Den type lederskab udøves netop sammen med mennesker, fordi det, som betyder noget, skal man først gøre sig fortjent til.
– Det gælder f.eks. tillid – den fortjener man ved at være troværdig og ved at gå foran dem, man leder. Derfor er det en forudsætning for at være en god leder, at medarbejderne tør være åbne, tør stille spørgsmål og tør vise deres begrænsninger. Leder man gennem magt, så tør folk ikke være ærlige – i stedet bliver de taktiske og er uden respekt for lederen. I modsætning til Jesus må menneskelige ledere en gang imellem bede om tilgivelse, og det er en stor leder, som gør det. Han mister ikke sine medarbejderes respekt – han vinder den. Det er en fejl at tro, at en leder ikke må vise svaghed.
– Man kan summere det op ved at sige, at en leder skal have autoritet – spørgsmålet er så blot, om det er en negativ eller en positiv autoritet.

– Hvordan kan Jesu ord i denne tekst inspirere dig?
– Den viser mig, at det er vigtigt, at der en sammenhæng mellem det, jeg siger og gør. Og at det ikke er mig, som skal tage æren. En god leder tager ikke æren selv. I teksten tager Jesus heller ikke æren selv, men siger, at det er Gud, som afgør – dermed giver han Gud æren.
– Vi skal sige tak for de succeser, vi får. En god leder giver medarbejderne æren. Med en lettere omskrivning af et Jesuscitat, så skal en leder give Gud, hvad Gud skal have og medarbejderne, hvad de skal have.
– Jesus fremhæver heller ikke disciplenes fejl. I stedet nedtoner han den fejl, de har lavet og siger, hvad man i fællesskab kan lære af dette. Han vender et negativt udgangspunkt til noget positivt.

– Er der altid et lidelsens bæger at tømme, hvis man vil have en ledende position?
– Nu er lidelsens bæger et lidt voldsomt udtryk, men jeg tror, der er nogle ting forbundet med det at være leder, som er barske. Det gælder f.eks. ensomhed. Derfor er det godt for ledere at finde sammen med andre ledere og evt. at få sig en mentor.
– En leder lever også med risikoen for at blive mistæn-keliggjort. Når en leder har været nødt til at træffe en barsk beslutning, så kan vedkommende ikke forsvare sig imod medarbejdere, som anklager og peger på lette løsninger. Det kan f.eks. være ved afskedigelsessager, hvor en medarbejder udtaler sig negativt om ledelsen. Der har lederen et fortrolighedshensyn at tage vare på og kan derfor ikke forsvare sig eller udtale sig om sagen.
– I det hele taget kan det være hårdt for en leder at skulle træffe de barske beslutninger. Der er nogle ting, som bare skal gøres, også selv om det vil såre andre. Man er nødt til at træffe beslutninger ud fra et helhedssyn, og det er ikke altid lige sjovt.