Synspunkt:
Det glade bibelbælte i USA

Nu har dønningerne efterhånden lagt sig efter den voldsomme valgkamp i USA om verdens største og mest ansvarsfulde embedeGeorge W. Bush blev genvalgt med et mere overbevisende flertal, end han blev valgt med første gang, og det er vel under alle omstændigheder godt. ”Det er særdeles betryggende for verdensfreden og for bekæmpelsen af verdensterrorismen, at Ruslands præsident Putin meget tidligt ønskede George W. Bush til lykke med valgsejren – og klart har udtalt, at George W. Bush er en både troværdig og pålidelig samarbejdspartner” som en læser udtrykte det i Jyllands-Posten søndag den 7. november.
Men hos de tapre mediefolk på DR-1 var begejstringen behersket, de var vist temmelig skuffede over, at en flok fanatiske fundamentalister i USA’s bibelbælte kunne vælte alle deres glade forventninger om at se John Kerry i Det hvide Hus. Det kunne da ikke være sandt, at sådan en flok middelalderlige tumper skulle afgøre så vigtig en sag? End mindre, at en middelmådigt begavet mand som Bush, der offentligt bekender sig som en genfødt kristen (= helt ude af trit med virkeligheden) gik hen og blev genvalgt på netop de værdier, man på venstrefløjen foragtede så meget?
Jo, det var virkelig sandt og for mig at se en meget glædelig begivenhed. Efter næsten et helt århundrede med totalitære og erklæret gudløse systemer i Europa og Asien, som et efter et spillede fallit og efterlod et hav af knuste skæbner og døde knogler, er det umådeligt befriende at se en vestlig statsmand vende tilbage til de værdier, der i sin tid skabte USA: ”In God we trust” – Vi stoler på Gud.
Bush er sikkert ikke den mest begavede præsident, USA har haft – til gengæld er han en af de ærligste. Det kræver betydeligt mod i vor tid offentligt at bekende sig til en enfoldig tro på Kristus – og at mene det. Bibelen viser tydeligt nok, at Gud altid har brugt højst ufuldkomne mennesker til at fremme sine planer – hvorfor skulle han så ikke også kunne bruge Bush? Det var jo netop troen på Kristus, der for mange år siden reddede Bush fra at gå til grunde som drikfældig playboy.
Også den historie fik vi fortalt sobert og grundigt i et brag af en udsendelse op til valget, tema-aftenen på DR 2 ”Det religiøse USA”. Tilrettelæggerne var Frank Esmann og Egon Nielsen. Her fik vi et meget levende indblik i, hvad det er for mennesker, der bor derovre i bibelbæltet, og det var såre fornøjeligt. Man oplevede levende, begejstrede kristne menigheder, hvor hele familien var aktive i gudstjenesten og folk virkelig kom hinanden ved. Egon selv var helt glad over at have mødt den glade karismatiske pinsekvinde Kim Wier, skønt den gren af kirkelivet aldrig har været hans livret.
Derimod kom hans modvilje frem på en ufrivillig komisk måde, da han skulle karakterisere den håbløse forstokkethed hos de bibeltro amerikanere: ”De har fem fundamentale læresætninger: Jesus er Gud – Han blev undfanget ved Helligånden og født af en jomfru – Han døde for vore synders skyld – Han opstod legemligt på tredjedagen – Han skal komme igen for at dømme levende og døde.”
Disse læresætninger gav hos Egon Nielsen anledning til megen moro – men han glemmer da vist, at det er nøjagtig den samme lære, der ligger i folkekirkens trosbekendelse? Hvis ikke vi tror på dem, hvad er der da tilbage af kristendommen?
Han fik også ram på to andre ”vildfarelser” hos disse mennesker: Troen på, at vi lever i den sidste tid af historien med Israels genfødsel som det største tegn – og så troen på, at den næste store begivenhed i verdenshistorien bliver bortrykkelsen af alle genfødte kristne samt uskyldige spædbørn og mindreårige. At Jesus har forudsagt begge begivenheder og Paulus har uddybet bortrykkelsens natur i 1. Tess. 4:13-18 gjorde intet indtryk på vor kommentator. Alligevel fik vi nogle stærke glimt fra filmen ”Left behind” hvor kristne mennesker og små børn forsvinder på mindre end et sekund – det tjener tilrettelæggerne til ære.
I det hele taget kom man rundt om hele det religiøse USA på en sober og saglig måde, og så tilgiver vi gerne Egon Nielsens provinsielle betragtninger, for hvad kan en blind fortælle om farver, og hvad kan et ugenfødt menneske fortælle om de genfødte – inklusive en genfødt præsident?
Derfor en stor tak til DR 2 for denne herlige og grundige udsendelse, som jeg har på video og vil gensé mange gange for at få det hele med.

Af Uffe Nissen
Chr. Lehns Vænge 19, Odense N