Langfredag er vores pinsedag
Hvorfor er det bedre, at Helligånden kommer, end at Jesus bliver?
– Selv om det kan lyde sådan ud fra teksten, så er der ikke nogen modsætning mellem de to ting, for Helligånden er Kristi ånd. Det skal ikke forstås, som om Helligånden afløser Jesus, eller at Jesus udskiftes med Helligånden. Det er bare en ny måde, som Jesus er til stede på.
– Og den nye måde er bedre, fordi Jesus ikke længere af sin krop er begrænset til kun at være et sted ad gangen. Ved Helligånden kan han være overalt på samme tid og til alle tider, og han kan derfor også være hos os nu.
– Derudover bliver vores fællesskab med Jesus mere intimt, når det er ved Helligånden, at han er til stede. Jesus bliver kaldt Immanuel Gud med os men Helligånden er Gud i os, og mere intimt kan det næsten ikke blive, når vi, som Paulus siger, bliver et tempel for Helligånden. Når han bor i os, når han er til stede i os og vejleder indefra.
– Det siger også noget om Guds ydmyghed; ikke blot bliver han menneske, men han er også parat til at være til stede i hver enkelt af os.
Hvad var folks forkerte opfattelse af synd, retfærdighed og dom?
– På det her sted er jeg ikke særlig glad for oversættelsen til hverdagsdansk. I vers 8 står der, at Helligånden vil afsløre folks forkerte opfattelse af synd, dom og retfærdighed. På græsk står der, at han vil afsløre denne verdens forkerte opfattelse. Og når man ved, at Jesus taler om Satan som denne verdens fyrste, og der i teksten står, at denne verdens fyrste er dømt, så kan de to ting lige pludselig kædes sammen.
– Denne verdens forkerte opfattelse af synd, dom, retfærdighed består i, at denne verden simpelthen ikke forstår korsets betydning. Det, som denne verdens fyrste prøver at bilde os ind, er, at for at overleve skal vi prøve at redde os selv. At vi er hinandens konkurrenter, at Gud er nidkær og sidder og vogter over sin ophøjethed og noget, han ikke vil dele med os, samt at vi ikke skal være hvedekornet, der falder i jorden og må dø, før det kan bære frugt.
– Det er det, som denne verden siger til os, at vi absolut ikke må gøre. Verden siger, at vi skal undgå korset for enhver pris, for korset er lidelse, og lidelsen er meningsløs og tager livet af os, og når lyset er slukket, så er der ikke mere.
– Og det falder vi alle sammen på en eller anden måde i hver eneste dag; at vi ikke giver os hen, at vi ikke tør give vores liv, og der er det, Jesus siger: at de, der forsøger at redde deres liv, de skal miste det, men de, der giver deres liv for Kristi skyld, de skal vinde det.
– Vi tør ikke give os hen til korset og dø, men langfredag og pinse hænger utroligt sammen. Som kristne skal vi skal glæde os over Helligånden, som er givet os, men vi skal også vide, at Helligånden er en ånd, som bliver givet os langfredag. I nogle karismatiske kredse i Danmark har man fokuseret så meget på pinsen, at det hele er blevet til overstrømmende, jublende, frem-gangsteologisk effekt, men vi har brug for en balance, for der findes ikke nogen frelse uden et kors. Det nye liv fødes af hvedekornet, der dør, så vi skal ikke flygte fra korset.
Hvorfor er det retfærdigt, at Jesus går til Faderen, og at disciplene derfor ikke længere kan se ham?
– Man kan jo tage det danske ord direkte og forstå det som ret færd altså den rigtige retning. Og i virkeligheden er ret færd i den forstand en modsætning til synd, for det hebraiske og til dels også det græske ord for synd betyder, at man misser målet, ligesom en bueskytte, der sigter på skiven, kan misse målet. Man forfejler sit livs mål, hvis man synder, hvorimod den rette færd, den rigtige retning bringer dig til det mål, som du er bestemt til, som du er kaldet til.
– Og derfor er det i den grad ret færd, at Jesus går til Faderen, fordi han jo kommer fra Faderen, og han kommer som søn, som evig søn. Men han vender tilbage som evig søn og menneske, og dermed er der fra den dag af ikke nogen adskillelse mellem Gud og menneske, fordi han har nedbrudt den mur, der skilte os.
– Et menneske er nu en del af Treenigheden, og det er kernen i hele den kristne åbenbaring, at vores natur nu er optaget i Treenigheden, og derfor er Jesus bare den, der er gået først. Han er den første af mange brødre, og derfor er der nu åbnet en vej, som også er vores vej, hvis vi altså tager imod Ånden og vover at gå i Jesu spor også op på Golgata.
– Ud fra dette er det vel også ret færd, at vi går til Faderen?
– Lige præcis. Det er vores rette færd at følge Jesus. Så kommer vi netop frem til målet i stedet for at misse det, sådan som synden og verdens fyrste vil have os til, når den siger, at det skal I ikke gøre. I skal ikke gå efter ham, for så bliver I korsfæstet, så bliver I til grin.
