Striden om Jerusalem
Ridley Scotts kommentar til den mellemøstlige konflikt er den 2 timer og 25 minutter lange korsridderfilm Kingdom of Heaven, der kan ses i biografenHistorien er i højeste grad aktuel og relevant nok: Konflikten mellem kristne og muslimer og kampen mellem dem om Jerusalem. Men det er kun, hvis man er uvidende om den eller har vrængbilleder af den, at man bliver klogere af at se Ridley Scotts stort opsatte Kingdom of Heaven.
Hovedpersonen i filmen hedder Balian. Han er egentlig blot grovsmed i en lille by i Frankrig, men bliver slået til ridder af sin far, der er korsridder og på kort visit i Frankrig med det ene formål at finde sin søn. Som adlet får han som sin far tilnavnet: af Ibelin.
Men filmens Balian af Ibelin er en anden end den historiske Balian af Ibelin, som levede 1143-93, og som i 1177 blev gift med Maria, enkedronning efter Amalric I af Jerusalem. Filmen har taget sig andre friheder i forhold til, hvad der faktisk skete, fx var den spedalske konge Baldwin IV ikke konge i 1186, da historien starter, han døde året før af sin sygdom.
Til gengæld er det fuldstændig korrekt, at forsvaret af Jerusalem i 1187 blev ledt af Balian af Ibelin. Det er ligeledes korrekt, at filmens kvindelige hovedperson, prinsesse Sibylla, og hendes ægtemand Guy af Lusignan i en kort periode fra 1186 sad som dronning og konge af Jerusalem. Men kort blev deres regeringstid, for allerede juli 1187 blev Guy af Lusignan taget til fange efter et meget stort slag mod saracenerne og Saladin.
Forsvaret af Jerusalem efter Guy af Lusignans tilfangetagelse ledes taktisk klogt af Balian, men også han må kapitulere over for Saladins enorme hærstyrke, og i oktober samme år overgiver han Jerusalem til Saladin. Filmen slutter med, at Balian vender hjemad og undervejs møder den engelske konge, Richard Løvehjerte, der har sat sig i spidsen for det tredje korstog.
Er man ikke allerede træt af at se meget store kampscener og megen blodsudgydelse, så bliver man det nok, mens man ser Kingdom of Heaven. Filmen viser altså også nogle af de tåbeligheder, der er begået i Guds navn – eller fordi Gud vil det, som det siges igen og igen i filmen.
For nogle af lederne blandt korsridderne – bl.a. Guy af Lusignan – har tydeligvis kun øje for et af de mål, der blev sat, da pave Urban II ved et kirkemøde i Frankrig i 1095 holdt sin berømte tale. I den opildnede han efter sigende alle kristne i Vesten til at gå ind i kampen for Jerusalem og mod islam, fordi Gud vil det. I filmen fremstilles disse riddere nærmest som magtbegærlige galninge, der kun ønsker at udrydde saracenerne.
Der falder undervejs replikker om Gud og Jerusalem, der er små guldkorn, og som gør filmen værd at bruge tid på.
Et par eksempler:
Balian, der fremstår som tvivlende og hævder, at han ikke har Gud på sin side, får efter sit dygtige og tapre forsvar af Jerusalem af en saracensk befalingsmand at vide, at hvis Gud ikke var med ham, ville han ikke have kunnet udrette alt det, han gjorde.
Og da Balian efter kapitulationen spørger Saladin, hvad Jerusalem betyder for ham, svarer han først: Intet – men tilføjer så kort efter med eftertryk og storsmilende: – og alt!
Kingdom of Heaven er ikke en uforglemmelig film; den kan i højere grad betegnes som godt filmhåndværk end som stor filmkunst, for den virker som om den er lavet lidt for meget på rygraden, og som om den har skullet virke alene i kraft af de store kampscener.
Men med Kingdom of Heaven har det formentlig været Ridley Scotts ønske først og fremmest at få præsenteret den spedalske konge og den navnkundige saracenske hærleder som forbilleder for nutidens ledere, forbilleder, der repræsenterer moderate kristne hhv. muslimer, som ønsker at opretholde fred i Jerusalem med ligelig respekt for de tre religioner og deres hellige steder.
Hvad er da filmens budskab? Der er to store religioner: kristendommen og islam (hvortil kan føjes: jødedommen), der har Jerusalem som hovedstad, som Guds by (eller himlens kongerige på jord), og de kæmper alle om at gøre den til deres egen – i stedet for at overlade den til Gud og lade den være det, de ønsker, den skal være: Guds by.
Det siges mere eller mindre direkte i filmen – og i et interview siger instruktøren om kongen, at han tillod alle at komme og gå, som de ønskede, og at praktisere den religion, de ønskede. Det var de forkerte intentioner, der ødelagde den fredelige situation: Ambitioner, grådighed og fanatisme – vi kender det fra den dag i dag.
Ja, det gør vi! – og konflikten vil næppe nogensinde blive løst af denne verdens herskere, heller ikke efter Ridley Scotts velmente kommentar. Der vil altid være en Guy af Lusignan, der kan hidse nogen op til – så tåbeligt det end er – at slå anderledestroende ihjel, hvad enten det er kristne eller muslimer (eller jøder). Således kan historien på filmlærredet ses som et eksempel på, hvor rationelt blinde mennesker kan blive.
Kindom of Heaven
Instrueret af Ridley Scott
Premiere 4. maj
