Jeg betaler billetten
Men kun den billet, som kan få mig med toget til Helsingør
Jeg står i køen og venter. Der er fem personer, som venter foran mig. Ifølge den “ventelisteseddel”, jeg har trukket i automaten.- En ung fra Århus til Helsingør på torsdag og retur med pladsbillet, siger jeg, da det endelig bliver min tur.
Jeg er meget stolt over, at jeg har lært kodesproget: “Ung” betyder, at man er under 25 år, har købt et såkaldt Wildcard og gerne vil rejse billigt. Utroligt at det lille ord kan betyde så meget.
Hun spørger, om hun skal tjekke, om jeg kan få Orange-billetter.
Uha, det var straks værre. Vil jeg binde mig til en ganske bestemt togtur? Vil jeg afskære mig muligheden for at fjolle lidt rundt og først i sidste øjeblik beslutte, om jeg vil tage toget eller vente en time. Det tager ikke lang tid at overveje. Orange betyder, at jeg kan spare ekstra meget: Få to rejser, betal for en. Hurra for DSB.
Jeg siger ja tak og be’r i samme omgang om at få vinduespladser, hvis det er muligt.
Hun taster en masse. Der var vist mange ting på én gang.
Små grønne papirlapper begynder at komme ud af en miniatureprinter. Først en oversigt over min rejse. Så pladsbilletterne. Og til sidst selve togbilletten.
– Hvad vil du give for billetterne, spørger hun.
Jeg er ikke meget for kvikke bemærkninger, mest fordi jeg ikke altid er lige hurtig til at give igen “af samme skuffe”. Jeg tænker, så det knager.
– Listeprisen, siger jeg.
Ikke særlig kækt. Men jeg finder ud af, at jeg har scoret mig en rigtig billig billet: 164 kroner Århus-Helsingør, tur/retur, med pladsbillet. Slet ikke så dårligt.
Som kristen har jeg også fået en rigtig god billet. Jeg har godt nok ikke fået købt mig et himmel-wildcard. Og endelig ville det koste mig en masse arbejde og mit liv, hvis jeg selv skulle betale.
Heldigvis fortæller personen, som giver billetterne til Himlen mig:
– Alt er betalt. Din rige onkel (læs: Jesus) har betalt rejsen. Pladsbillet behøver du ikke. Det er plads til alle og særligt til dig. Rejseplanen ligger i din bibel. God rejse.
Jeg kigger lidt forbløffet op. Himmel-billetsælgeren virker troværdig.
– Og øh… rejseplanen? Er det den store bog? spørger jeg.
Det vil godt nok tage noget tid at få den rejseplan læst. Og ikke mindst forstået.
Billetsælgeren kommer mig til undsætning:
– Der er et resumé af rejseplanen i Joh. 3,16. Det vil nok også være en god idé at få læst evangelierne og Mosebøgerne. Bare for overblikkets skyld. Og hvis du får tid, må du også hellere kigge i Salmernes bog, Paulus’ Breve…
Jeg kan mærke, at en prædiken er på vej. Jeg afbryder billetsælgeren og siger tak. Der skal jo også andre til. Jeg nikker til sælgeren og går videre i livet.
– Det her skal nok gå, tænker jeg ved mig selv.