Dumme jyder og fred i verden

Da jeg i sin tid gik på Danmarks Journalist Højskole i Århus, gik jeg i klasse med en større gruppe „eksil-københavnere.“ På det tidspunkt kunne man nemlig kun blive journalist i Århus, så meget mod deres vilje var denne gruppe tvunget herover i det jyske. Derfor var det da også med stor glæde, jeg en dag hørte en af disse ærke-københavnere udbryde: „Gaby, hvor er det skønt at være i Jylland!“ Det vil sige – lige indtil hun fortsatte: „Ja, for herovre kan man opføre sig lige så dumt, man vil, og jyderne er altid dummere!“

Det er altså ikke let at høre på, når man nu er en lidt ærekær og stolt jyde. Derfor lyttede jeg også med fornøjelse, da jeg kort tid efter hørte en jyde sige til en københavner: „Ved du, hvorfor der er vand omkring Sjælland?“ Næh, det vidste fyren da ikke. „Det er fordi, det var for dyrt med pigtråd!“

I de seneste år er terror blevet et begreb, vi alle sammen må forholde os til på et helt nyt plan. Vi opfordres til at være opmærksomme. I nyhederne fortæller folk i London, hvad det betyder, at de går og vogter på hinanden. Man holder sig til sine egne.
Det er så let at skabe fjendebilleder – særligt når alt i os siger, at vi må beskytte os selv.

Den store udfordring er at bryde fjendebillederne ned igen. Men selvom det er svært, så er det vel egentlig vores fornemste opgave som kristne. Vi er kaldet til at elske – til at række ud – til at gå længere end de fleste for at stifte fred. Det er ikke nok at leve for sig selv.

Vi kan ikke dele verden op i farve, race, tro eller køn. Vi er alle sammen skabt i Guds billede – og ingen er mere elsket end de andre.

Så selvom det ikke er nogen let løsning, så har vores fælles verden brug for, at vi rækker ud og lukker op.